Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
eller av Brorsons «Troens rare Klenodie», skjønt det var
Kingos som var kirkesalmeboken). Man læste gjerne en
præken av en god postille, av hvilke man hadde flere.
Mest yndet var den svenske prest Lars Linderots præken-
samling, der især var av vækkende indhold. Denne
svenske prest var jo en vældig bodsprædikant, om hvem
man sa at det var hans særlige gave at kunne «ringe i
stormklokken for den sovende slegt».
Den kreds som samlet sig om disse opbyggelser var dog
ikke stor; det var en del av de voksne mænd og kvinder
fra de nærmeste gaarder. Det var vel mest vi fra Markus
Dahles og mit hjem som stadig var med. Vi barn forstod
vel ikke saa meget av det. Men det indtryk vi fik av an-
dagten og av den ærefrygt med hvilken Guds ord blev om-
fattet av den lille kreds, var dog visselig ikke spildt paa
os. Jeg husker nok at vi tildels blev litt utaalmodige naar
prækenen var meget lang, og vi længtet litt efter at faa
slippe ut, især naar der var rigtig godt ski- og kjælke-
føre. Men vi visste at det var fars og mors vilje at vi først
skulde bruke Herrens dag til at samles om hans ord, før
vi fik lov til at hengi os til vore barnlige fornøielser, og
vi hadde en umiddelbar følelse av at dette ogsaa maatte
være Guds vilje. Og dermed slog vi os tiltaals.
Dette var nu de regelmæssige søndagsopbyggelser.
Men av og til hændte det ogsaa, skjønt ikke ofte, at vor
bygd fik besøk av omreisende lægprædikanter, og de var
naturligvis altid velkomne hos os. Men jeg husker ikke at
nogen av dem efterlot noget særlig indtryk paa mit barne-
sind.
Dette blev derimot i høi grad tilfældet da bygden saa
uventet fik besøk av lektor (senere professor) Gisle
Johnson, der i en sommerferie paa gjennemreise gjen-
nem Romsdalen ogsaa kom indom Isfjorden og holdt en
bibellæsning i Heens kirke. Det var visst i 1855, og jeg
var altsaa da i mit 12te aar, og jeg fik lov til at kjøre med
til kirke. Det var midt i slaatonnen og en hverdag og en
egte høitørksdag; men allikevel blev kirken proppende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
