Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
sin betydning for de kommende aar. Men der er dog noget
som har endda større betydning, og det er fædreh je m-
met og forældrene. Og jeg kan ikke nok takke Gud
for at jeg ogsaa i denne henseende var heldig stillet. Vi
var ikke nogen stor flok i hjemmet. Foruten far og mor
var det vi to barn, (jeg og min 5 aar yngre søster) og et
par tjenere. Vor gaard var ikke stor; men da vi sat gjæld-
frit paa den, var vi dog at regne for velstandsfolk efter
bygdens forhold. Men der maatte arbeides og stræves og
vises sparsommelighet paa alle kanter. Og det fik nok
ogsaa vi barn føle. Vi var ikke store før vi maatte være
arbeidsfolk efter vor lille evne, og det hadde vi jo bare
godt av. Opdragelsen var temmelig streng. Det var vore
forældres gode gamle grundsætning at barn skal <opdras
i tugt og Herrens formaning,» som der stod i vor barne-
lærdom, og det takker vi dem for i deres grav, skjønt vi nok
tildels kanske syntes at behandlingen var litt haard. Det er
jo ikke saa let for barn at forstaa det skriftens ord at det
er godt for et menneske at ha <baaret aag i sin ungdom»
(Begr. 3,27); men man lærer at forstaa det senerehen i
livet.
Da jeg vokste til meget tidlig, var jeg ikke mange aar
før jeg maatte være gjæter de to dage i uken som faldt paa
vor gaard under sambeitet med nabogaardene. Jeg har
endda kjære erindringer fra den tid jeg ruslet om barbent
i skog og mark med kjørene, faarene og gjetene. J eg erin-
drer godt hvorledes jeg da paa min barnlige vis gjennem-
gik i tankene hvad jeg hadde tilegnet mig av barnelær-
dommen og tildels smaasnakket om det med Vorherre.
Og naar nogen kreaturer hadde listet sig bort og jeg skulde
til at lete efter dem, saa bad jeg Gud hjælpe mig til at
finde dem. Og naar saa dette tok nogen tid, saa blev jeg
utaalmodig over at bønnen ikke snarere blev hørt. Det
var nok mit første bekjendtskap med hvor vanskelig det
falder os stakkars mennesker at vente paa bønhørelsen.
Senere i livet har jeg nok oftere faat prøve det samme i
alvorligere tilfælder end dette!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
