Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
Vore forældre talte ikke saa meget til os om kristen-
dommen; men de levet kristendommen for vore øine, og
det var endda bedre. Vi fik et levende indtryk av at de
levet i Guds samfund og at hans vilje var den høieste lov
for dem i alle ting. Og naar saa deres sidste time kom (for
mor i 1856, og for far i 1860), saa døde de frimodig i troen
paa ham i hvis samfund de hadde levet. Mindet om dette
var den kostelige arv de efterlot os. Velsignet være deres
minde! Ja, det er i sandhet blit os til usigelig velsignelse!
I dette store og hovedsagelige var de begge like.
Men ellers var de meget ulike. Far, som var 23 aar
ældre end mor, men dog kom til at overleve hende i 4
aar, var en mand av mer end almindelig legems-
styrke. Det lille jeg har faat av disse gaver er nok en
arv fra ham, men kun en liten brøkdel av hvad han be-
sat. Da han i sin ungdom kom til bygden, skal han ha
hat rene kjæmpekræfter, hvorom der gik allehaande fra-
sagn. Man fortalte saaledes at en slaaskjæmpe kom for at
prøve kræfter med ham og søkte at egle sig ind paa ham;
men far var jo ikke den mand som vilde indlate sig paa
saadant. Han var det fredeligste og godmodigste menneske
som fandtes. Men den anden blev mer og mer paagaaende.
Far stod og hugget ved. Slagsbroren kom nærmere og
nærmere ind paa ham. Far sa da bare: Nu faar du flytte
dig, saa du ikke kommer op i øksen min. Men da heller
ikke dette hjalp, slængte far øksen fra sig, grep ham i
brystet og kastet ham tvers over veddyngen. Siden fik
han fred. Ingen vaaget siden at forlange at faa prøve
kræfter med ham.
Disse usedvanlige kræfter syntes at ligge i slegten; ti
hans fire brødre, som blev igjen i Hallingdal, hadde ogsaa
ord for at være usedvanlig kraftige karer. Særlig var nok
dette tilfælde med en av dem, der levet som ungkar alle
sine dage og i en lang aarrække var gaardsdreng hos for-
skjellige embedsmænd og gik under navn av <«Torstens-
ruen>». Han var ogsaa bekjendt for sin karakterfasthei.
Naar det saaledes hændte at hans husbond vilde faa ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
