Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rer HÅ >>>
MIT FØRSTE SKRIDT TIL VIDERE UTDANNELSE.
Som eneste søn skulde jeg jo overtat min fars gaard, og
mange fandt nok at dette burde være selvfølgelig.
Da imidlertid min hu stod til at studere, blev gaar-
den solgt av far. Det skedde i hans dødsaar (1860); men
da den ikke skulde leveres før det følgende aar, maatte
jeg bli gaardbruker et aars tid.
Det stod klart for mig at jeg skulde studere; men
tvilsommere var det hvormed jeg skulde begynde.
Jeg valgte dog at begynde med seminariet, og
gjennemgik et kursus ved det i Klæbo 1861—63. Det valg
var neppe heldig; ti et seminarium, som jo tar sigte paa at
utdanne skolelærere, er ikke vel skikket som forskole
for et senere akademisk studium, som jo allerede fra først
av var mit maal. Men det var ikke let for en bondegut i
de dage at begynde med noget andet. Det er ganske ander-
ledes nu, da man har middelskoler, hvor begavede bonde-
gutter i løpet av 1—2 aar kan faa en almendannelse, som
danner et bedre utgangspunkt for et senere videregaaende
studium, — for ikke at tale om det i den aller seneste tid
oprettede fire-aarige landsgymnasium, som bygger paa
folkeskolens grundlag. Et saadant maa jo være selvskrevet
som første trin paa utdannelsesveien for bondegutter som
vil studere.
Men noget saadant fandtes jo ikke paa den tid jeg
traadte ind paa seminariet. Derfor maatte dette vælges.
Jeg blev kanske for en del ogsaa paavirket av det rent prak-
tiske hensyn at jeg paa denne maate kanske hadde størst ut-
sigt til at faa en beskjæftigelse (f. eks. en huslærerpost) som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
