Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
Da jeg engang meget varsomt nævnte for forstanderen
at det kanske kunde være tjenligst for min utvikling at
jeg fik tilbringe de to sidste aar av kurset ved universitetet,
grep han tanken med begjærlighet, talte til hovedstyret om
den og fik dets enstemmige bifald. Det blev mig meddelt
senere at der nok allerede paa forhaand hadde været paa
tale at noget saadant burde gjøres. Man hadde dog, sagdes
der, næret den betænkelighet, at hvis jeg skulde fuldende
mine studier ved universitetet, saa vilde jo dette medføre
at der vilde hengaa meget længere tid før jeg kunde reise
ut. Kanske ogsaa enkelte frygtet for at jeg ved et saadant
studium kunde bli saaledes bundet til hjemmet at det kunde
bli tvilsomt med min utreise til missionsmarken.
Men i begge henseender blev man jo fuldt beroliget,
da man fik høre at jeg aldeles ikke tænkte paa noget em-
bedsstudium, som kunde gi adgang til en prestestilling her
hjemme. Mit maal var kun at faa utvide min synskreds
og tilegne mig en del for min fremtidige stilling som mis-
sionær, nyttige kundskaper som ikke missionsskolen gav
adgang til. Jeg vilde med flid undgaa alt som kunde bli
mig en fristelse til at bli mit missionskald utro. Det stod
klart for mig at hadde jeg først git mig hen til missionen,
saa maatte det være for livet, hvis ikke helbreden svig-
tet, og jeg takker Gud for at jeg har faat gjennemføre dette,
om end den sidste del av min tjeneste i missionen har faldt
paa hjemmet.
Det blev altsaa bestemt at jeg fra sommerferien nævnte
aar skulde forlate missionsskolen. Det blev vemodig at
skulle si farvel til kameratkredsen og mine lærere, og sær-
lig da til den kjære forstander Eckhoff som ganske hadde
vundet mit hjerte, og som vedblev at staa som min fader-
lige ven like til sin død. Hos ham var det ikke bare
læreren, men fornemmelig det eiegode menneske
og den hjertevarme kristen som hadde trukket
mig til sig. Navnlig i denne henseende skylder jeg ham
saa overmaade meget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
