Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
næste gang de hadde spasertur sammen. Som sagt, saa
gjort. Og følgen blev at der ikke blev vekslet et ord paa
hele turen.
Først da forstod han at det nok var han alene som
altid førte ordet.
Johnsons taushet var saa fremtrædende at den næsten
var blit til et ordsprog. Den kunde undertiden virke gan-
ske trykkende. Naar man kom paa besøk til ham og var
for beskeden til selv at si noget, saa kunde det nok hænde
at Johnson heller ikke sa noget, og at man saaledes kom
til at skilles i taushet!
Men saa var der en utvei som jeg benyttet de faa ganger
jeg besøkte ham, fraregnet de allerede nævnte lørdags-
møter hos ham. Jeg samlet nemlig paa en del spørsmaal
som jeg ønsket at faa besvaret av den høiagtede lærer.
Da kom han i aande, og tausheten var brutt. Der fik man
virkelig paa en forholdsvis kort tid lære noget som var
værdifuldt.
Og likesom han var sparsom med sin mund, saa var
han det ogsaa med sin pen. Og det var hans ven Caspari
ikke fornøiet med. Han vilde endelig faa ham til at utgi
sine forelæsninger i troes- og sædelære, dogmehistorie osv.
Men det var ialfald indtil den tid umulig at faa ham til det.
Senere gjorde han jo en begyndelse, idet han endelig i
hefter med lange mellemrum utgav sin «pistik» (læren om
troens væsen og oprindelse) og sin dogmatik (om troens
sandhetsindhold). Men hans etik (sædelære) fik vi først
efter hans død (efter hans efterlatte forelæsninger).
Caspari sa engang i spøk at det vilde være fortræffelig
om man kunde behandle Johnson som Luther behandlet
sin ven Melanchton. Da han ikke kunde formaa ham
til at utgi et skrift som man visste han hadde færdig, saa
fik han fat paa hans manuskript og utgav det uten hans
vidende og vilje og tilegnet forfatteren boken!
Der var en gammel berømt romersk digter (Horats) fra
den hedenske oldtid, som gav det bekjendte raad til for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
