Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
mange ting, men meget av det man vælger (Non multa, sed
multum) sa den gamle tids opdragere, og det er et sandt
ord. —
Hvad nu mig angaar, saa maa jeg nok tilstaa at jeg
ganske visst blev sterkt fristet til at ville spænde over et
for vidt omfang.
Det gjaldt nu især sprogene, som ved siden av teologien
var mit yndlingsstudium. Saaledes gik jeg ganske visst for
vidt, da jeg sammen med nogen andre meldte mig ind i et
kursus i sanskrit hos gamle professor Holmboe. Det
var altfor meget ved siden av alt det andet jeg var optat
med.
Det blev da heller ikke noget videre av det. Vi faa som
hadde meldt os til disse timer, tok nok i begyndelsen med
kraft fat paa Westergaards bekjendte lærebok i sproget,
idet vi haabet at dette studium vilde gi os mere lys over de
fleste europæiske sprog, for hvilke jo dette sprog er en
mor, eller ialfald den ældste og betydeligste søster.
Men vi hadde overvurdert vore kræfter, og ialfald trukket!
for store veksler paa vor tid. Den ene efter den anden
fandt snart at maatte slutte, og saaledes ogsaa jeg. Det
hele faldt saaledes sammen. Jeg haabet rigtignok at jeg
skulde kunne fortsætte videre paa egenhaand senere, naar
jeg «fik god tid». Men det fik jeg aldrig.
Under den ihærdighet med hvilken jeg drev studiene —
og navnlig selvstudiene — baade her og ved missionsskolen,
var det meget at takke Gud for at min helbred aldrig
slog feil. Det skyldtes vel, menneskelig talt, især den om-
stændighet at jeg i alle ferier benyttet tiden saa flittig til
fotture, fornemmelig i fjeldtraktene med den friske luft.
Dette var dog ikke blot styrkende for kroppen, men og-
saa forfriskende for aanden. Desuten gav det mig anledning
til at faa se en god del av vort herlige lands mest storslagne
natur, og det var dobbelt gildt for den som visste at han
snart skulde forlate den, og det, som jeg mente, for stedse;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
