Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
det. Det var kanske den vigtige lærdom den store kunst-
ner vilde gi os, at man altid maa se paa Frelseren neden-
fra, i en knælendes ydmyge stilling. Først da faar man
øie paa det eiendommelige ved hans frelseransigt. Og
dette er visselig sandt.
Det var mig dernæst særlig vigtig at faa nærmere op-
lysninger om missionssakens stilling i Danmark, missions-
skolen o. 1.
Jeg fik snart det indtryk at missionstankene ikke paa
langt nær hadde faat den magt blandt kristenfolket her
som i Norge, hvad ogsaa alle indrømmet, og de smaa ind-
tægter noksom viste. Dette tror jeg nu for en del kom
derav at man ikke hadde organisert sig saaledes
som der krævdes i et saa demokratisk land, naar man
skulde faa kristenfolket i større utstrækning med sig. Det
var endnu altfor meget en prestemission. Det var
væsentlig en komite av prester som styrte med det hele.
Som formand stod dr. Kalkar i spidsen for denne,
og den fortræffelige, om end kanske for litet kritiske mand,
synes ikke at ha hat stor evne til at faa folket med sig.
Hans ledelse av denne gjerning fandt man hadde et altfor
statskirkelig og embedsmæssig præg. Misnøien med ham
som formand var da ogsaa paa visse hold paa denne tid
saa sterk, at det endog blev offentlig uttalt, at hvis ikke
han fratraadte ledelsen vilde selskapet gaa tilgrunde.
Der var uheldigvis ikke saa liten splidagtighet blandt
de danske missionsvenner paa den tid. Der var — og
er det vel til en viss grad endnu — tre partier, som vist-
nok alle hadde nogen missionsinteresse, men som det ikke
var saa let at faa til at arbeide sammen, nemlig Grundt-
vigianerne, Indremissionsfolket, og ende-
lig hvad man, under vanskeligheten ved at finde et pas-
sende navn for dem, undertiden har kaldt «det tredje
parti», da de ikke kunde regnes til nogen av de
øvrige to. Det bestod vel mest av kristelig interesserte og
missionsvenlige embedsmænd, navnlig prester. Det hadde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
