Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
missionslivet i den nordvestlige del av Tyskland. Liine-
burgerheden — ialfald som den var paa den tid — var jo
stort set bare en ufrugtbar sandørken, med en liten oase
her og der hvor der fandtes smaa landsbyer, av hvilke
Hermannsburg var den ene. Hvorledes kunde her bli et
midtpunkt for missionsvirksomheten? Det maa nok være
skedd «av Herren, og det er underlig for vore øine».
Og saa kom jeg til at tænke paa de mange gudsord, der
netop sier os at Gud kan gjøre det under at forvandle
baade de naturlig og aandelig tørre steder til en vandrik
og frugtbar mark. «Han gjør en ørken til en vanddam og
et tørt land til vandkilder» (Sal.107,35). <-..... indtil
aanden fra det høie utøses over os, og ørkenen blir til
frugtbar mark» (Es. 32, 15, og mange lignende steder, f. eks.
Es. 44, 3 fi.)
Og alt det store som her er skedd er jo, menneskelig
talt, i sin begyndelse en enkelt mands verk. Det var den
da endnu temmelig unge prest Ludvig Harms, som allerede
i de fem aar (1844—49), da han var hjælpeprest hos sin
far som var sogneprest i Hermannsburg, formaadde saa-
ledes at blaase liv og missionsinteresse i sognemenigheten,
at da han i sidstnævnte aar paa menighetens begjæring
blev farens efterfølger, var det kommet saa langt at han
kunde organisere sin menighet som en missions-
menighet, hvorpaa der kunde bygges videre i retning
av aktivt missionsarbeide. Han kjøpte derfor straks et hus
som han kunde indrette til undervisningsværelse, og be-
øyndte at holde missionsskole for nogen unge mænd —
bondegutter som meldte sig til missionstjenesten — (8
stykker). Til denne skolevirksomhet fik han god hjælp av
sin fortræffelige yngre bror Theodor, der blev denne
skoles egentlige forstander, likesom han senere blev sin
brors efterfølger baade som sogneprest og som Hermanns-
burgermissionens leder.
Men hvorfra fik man midlene til det store fore-
tagende?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
