Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
Ja, dermed saa det i begyndelsen smaat ut. Man hadde
jo fra først av bare den lille Hermannsburgermenighet at
stole paa, og det saa jo ikke ut til at kunne række saa
langt. Men den troens og kjærlighetens ild som brændte
i Harms, viste sig snart at være smittende. Den tændte
i hjertene som ild i tørt græs. Midlene begyndte at strømme
ind fra fjern og nær, og det uagtet Harms ikke egentlig
tigget om penger. Man har det ord efter ham: Kristus
behøvde ikke at betle. Det er forunderlig hvor enkelte
særlig utrustede Guds mænd faar penger nok uten at tigge.
Saaledes Francke til sine storartede anstalter i Halle,
og saaledes ogsaa Georg Miiller til sin endda mer
omfattende virksomhet med utgangspunkt og hovedsæte i
Bristol.
Harms fik snart penger nok, ikke bare for sin missions-
skole, men ogsaa til at bygge et litet missionsskib for
(«Kandace»), der blev færdig samtidig med hans missions-
elever, og kunde nu utsendes til Sydafrika med disse og en
del kristelige kolonister, som ogsaa vilde støtte missionen
(1853).
Ludvig Harms maa ha været en forunderlig mand. Der
skal ha været noget rent betagende ved ham. Da han døde
4 aar før jeg kom herned, saa fik jeg ikke hilse paa ham,
men kun paa hans bror Theodor, der ogsaa var en meget
gild mand. Men de gamle Hermannsburgere som ind-
rømmet dette, tilføiet gjerne: «Men den gamle Harms blir
han dog aldrig. Alt vælded frem av hans hjerte.» Han
sluttet gjerne sin præken med at si: «Jeg gaar til himme-
len, det vet jeg. Og hvor gjerne vilde jeg dra eder alle
med mig.»
Missionsskolen her er fordelt paa to <huse»,
der paa en maate danner to særskilte skoler, med hver sin
hovedlærer, der ogsaa er husfar. Han besørger det meste
av undervisningen; men man har jo ogsaa nogen time-
lærere. Oprindelig hadde man bare ett hus, det som nu
kaldes «det gamle missionshus». Men da søkningen til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
