Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139
Men jeg har gjemt det bedste tilslut, nemlig mit besøk
i den saakaldte slots- og universitetskirke, der gjemmer
paa de aller dyreste minder fra reformationstiden, — min-
der som er knyttet baade til indgansdøren, til prækestolen
og til kirkegulvet.
Det var paa denne kirkedør Luther den 31 oktober
1517 opslog sine 95 teses (læresætninger) om den katolske
kirkes misbruk (navnlig avladshandelen), som han dog
endnu haabet den selv vilde rette paa. Det er fra dette
opslag man pleier regne den lutherske reformations be-
gyndelse. Da denne kirkedør ved en ildebrand blev øde-
lagt, skjænket preusserkongen i 1858 en metaldør paa
hvilken disse 95 sætninger var indgraverte.
Kommet ind i kirken blev vort blik først fanget av præ-
kestolen, hvorfra Luther saa ofte hadde vidnet; men der-
næst i nærheten av samme et par gravplater i gulvet ved
siden av hverandre, som viste at herunder hvilte støvet av
Luther og hans hjertensven og medarbeider Melanchthon.
Den første blev stedt til hvile her i 1546 og den anden i
1560. Det var underlig at staa ved disse graver! Her hadde
Bugenhagen staat, og med graatkvalt stemme holdt liktalen
paa tysk til det store følge der repræsenterte ikke blot
byens menighet, men hele den sørgende lutherske kirke.
Og her hadde Melanchthon paa latin bragt universitetets
sidste farvel til ham som hadde været dets pryd og dets
straalende lys, og ved hvis side han 14 aar senere selv
skulde finde sit hvilested.
Som jeg stod der ved Luthers grav, maatte jeg uvil-
kaarlig mindes og i tankene gjenta Grundtvigs herlige
mindedigt over Luther og hans grav, hvis første vers som
bekjendt lyder:
I Wittenberg i Saksenland,
Der er en grav tilskue.
Der hviler sig en from Guds mand
Alt under kirkebue.
Hvad her han hed, det ved enhver
Som har sin Gud og bibel kjær.
Men hvad han heder nu hos Gud,
Skal engle for os sjunge ud,
Naar vi med ham forsamles.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
