Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
være noget særs merkværdig at se i den lille landsby?
Ja, det var der virkelig, nemlig pastor Löhe og alle de
anstalter han her har skapt: Et diakonissehus, en lærer-
indeskole, et sindssykeasyl, et gravkapel, et kvindehospital,
en skole til utdannelse av prester for tyske menigheter i
Amerika. Og alt dette har denne ene mand likesom tryllet
frem av jorden. Han minder i denne henseende saa meget
om Ludvig Harms i Hermannsburg. Og dog, hvor ulike er
dog ikke de to! Harms var en folkets mand, som alene
virket ved sin prækens overvældende kraft og litet brydde
sig om former og ceremonier; mens Löhe derimot
la overmaade stor vegt paa dette; ti han var en æstetiker,
rigtig en kristelig «skjønaand», likesom ogsaa hans person
var saa vakker at det var en ren nydelse bare at faa se
ham, især paa prækestolen. Og hans hele fremtræden bar
præget av hans fine smak og noget visst aristokratisk, hvor-
for man med rette sa om ham at han var «en egte kirke-
fyrste». Og denne mandens eiendommelighet satte ogsaa
sit præg paa hans anstalter, idet det skjønne og det cere-
monielle her fik en bred plads. Den lille bedesal, hvor
man samledes til morgen- og aftenandagter, var smukkere
utstyrt end de fleste av vore kirker, og der var selv ved
slike smaa andagter mere av det liturgiske end ved en
høimessegudstjeneste hos os. Det var vakkert og høitidelig,
men det gjorde paa mig indtrykket av noget stivt og uifrit.
Löhe selv var visselig en rettroende lutheraner i
læren, men han beskyldtes dog for i visse henseender i
sin hele holdning at røpe en viss forkjærlighet for meget av
det som mindet om romersk-katolsk væsen. Det var det
samme man trodde at finde hos enkelte andre ellers meget
høit agtede teologer i vor kirke, som professorene Stahl,
Vilmar og Kliefoth, hvilke man tildels pleiet at betegne
som «Ny-lutheranere». Hvad man har bebreidet disse
mænd som ensidigheter har fornemmelig været at de har
ofret «kir ken» som samfund langt mere opmerksomhet
end de enkelte kristne; fremdeles at de saaledes har be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
