Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
tonet baade sakramentene og det ceremonielle i guds-
tjenesten saa sterkt at det kunde være fare for at ordet,
som dog er det aller vigtigste naademiddel, kunde komme
til at træ i skyggen; endelig at de tildeler det geistlige em-
bede en saadan stilling at det likesom kommer til at svæve
over menigheten, istedetfor at være fremgaat av den og
være bestemt til at være dens tjener. Derved blir det, har
man sagt, nødvendigvis en stor kløft mellem det kristelige
lægfolk og det geistlige embede.
Efter det som foreligger fra disse mænd, dels fra deres
mundtlige vidnesbyrd og dels gjennem deres skrifter, tror
jeg ikke man kan avvise disse anker som helt uberettigede,
— undtagen kanske for Kliefoths vedkommende. (Om ham
er det ialfald tvilsomt om ankene er berettiget).
Da jeg ikke blev nogen søndag over her, fik jeg ikke
den fornøielse at høre Löhe præke; men jeg fik dog alli-
kevel høre ham tale fra prækestolen. Det var nemlig hans
vis paa en ukedag at holde foredrag over et eller andet
emne, som særlig bevæget tiden. Denne gang talte
han «imot simultanskoler», d. v. s. skoler hvor undervis-
ningen var saaledes indrettet at den passet like godt for
barn av forskjellige kristelige bekjendelser, ja, endog for
saadanne som ikke tilhørte noget kristelig samfund (altsaa
jøder og hedninger). Det er klart at hvis der her skulde
undervises i «religion», saa maatte den bli meget avbleket.
Der maatte da kun bli tale om almindelig religiøsitet og
moral.
Mot slike skoler optraadte Löhe selvfølgelig med den
største bestemthet. Og det var en tale med kraft og be-
geistring. Argumentationen grundig, tankene klare, formen
skjøn og utførelsen mønstergyldig. Det var et foredrag som
det var en sand nydelse at høre. Jeg husker at han sluttet
det med den bestemte erklæring: «Saa længe jeg er eders
prest, faar dere ingen simultanskoler her, — det indestaar
jeg for («dafir bin ich»). Det var øiensynlig en mand som
hadde opgjort sin mening og visste hvad han vilde!
10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
