Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
talte med ham, fik man ikke indtryk av den grundlærde
mand som han i virkeligheten var. Og han var særdeles
meddelsom. Jeg fik av ham meget værdifulde oplys-
ninger om allehaande missionsspørsmaal, og desuten nyt
lys over kristelige og kirkelige spørsmaal angaaende Tysk-
land og Schweiz i det hele. Navnlig fik jeg av ham værdi-
fulde oplysninger om de saakaldte «Michaelianere», der
spillet en ikke saa liten rolle iblandt de frie kristelige
virksomheter i Sydtyskland, især i Wiirttemberg og til-
dels ogsaa i Baden. Disse folk vil ikke egentlig danne
nogen sekt. De vedblir at staa i den lutherske landskirke;
men de har dog dannet foreninger inden denne kirke, og
der gis nok flere hundrede saadanne. De har et slags partri-
arkalsk styre, og de sammenbindes ved en art forfatning
som nærmest vel maa betegnes som presbyteriansk. De hol-
der av at virke i stilhet, og deres hovedformaal er at virke
for personlig kristendom, og de vil gjerne faa istand menig-
heter som bestaar av virkelige hjertekristne, altsaa det
samme maal som menigheten i Kornthal, som vi tidligere
har omtalt, har sat sig. De holder nok egne opbyggelser,
men er ikke særlig paagaaende «proselytmakere». Dr.
Gundert roste dem for deres kristelige. vandel og for deres
virksomme deltagelse i indre og ytre mission.
Men hvad er da deres eiendommelighet med hensyn
til læren? Det hænger sammen med deres navn. De
staar jo i det hele de Wiirttembergske pietister meget nær;
men de har dog sluttet sig til den eiendommelige særop-
fatning som er utgaat fra bonden Michael Hahn.
Denne indbildte sig under sine haarde aandelige kampe
gjentagende at ha hat syner, som han mente hadde git ham
nyt lys i skriften. Han blev nok ogsaa meget paavirket av
teosofer som Jacob Böhme og Ötinger, hvis skrifter han
begyndte at studere.
Saaledes paavirket gav han sig ikast med utlæggelse
av skriften paa sin egen «aandelige, teosofiske og allegori-
ske» vis, ved hvilket saa meget fik en helt anden mening end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
