Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
teolog (teosof), men ogsaa paa sin vis en naturkyndig,
og interesserte sig især for kemi og visst endnu mere for
alkemi (guldmakerkunsten). Dr. Gundert viste mig den
skorsten, hvor den lærde grubler hadde strævet med at
smelte sammen forskjellige uædle metaller i det haab ved
blandingen at faa frem guld! Det var et karakteristisk
tidsbillede. Med slikt befattet mange lærde sig i gamle dage.
Nu vilde man jo tro at en saadan mand maatte være gal.
Underlig nok var slike frugtesløse forsøk dog ikke ganske
uten betydning for videnskapen; ti om man end ikke kunde
gjøre guld, saa hændte det nok av og til at man under disse
forsøk gjorde opdagelser som kom den kemiske videnskap
til gode.
Før jeg forlater dr. Gundert maa jeg endnu faa gi et
par biografiske oplysninger om ham, da han er en mand
som har hat sin store betydning for hele den protestantiske
mission.
Han er født i 1814, og er teol. kandidat fra universitetet
i Tibingen. Han var utgaat fra et avgjort kristelig («pie-
tistisk») hjem; men han kom dog i sin studietid i adskillig
tvil, væsentlig under paavirkning av den bekjendte David
Stauss; men han overvandt den, og det kom derved til et
personlig gjennembrud. Saa reiste han i 1836 til Syd-
indien, og han virket her først et par aar som huslærer
hos en kristelig engelsk familie, og derefter omtrent 18 aar
i Baselerselskapet paa Malabarkysten som missionær og
navnlig som skolemand og ved litterære arbeider, hvortil
han viste sig at ha særlige betingelser. Endelig var han til-
slut to aar skoleinspektør i den engelske regjerings tjeneste
derute. Men nu var han da ogsaa, trods sin ualmindelige
arbeidskraft, saa helsesvækket at han i 1859 maatte reise
hjem for at søke hvile og rekreation.
Imidlertid blev det ikke lang hvile. Han kom snart
saaledes til kræfter at han allerede det følgende aar kunde
overta stillingen som medhjælper for den nu meget syke-
lige dr. Barth, der siden 1833 hadde bestyret den store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
