Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
E 38
Ved siden av denne mangel paa oprigtighet var det
navnlig paa kjønslivets omraade madagassernes største
sædelige skrøbelighet traadte sterkest frem, og det baade
blandt ugifte og gifte. Blandt de første var løslevnet saa
almindelig at det blandt folket som hedninger slet ikke
betragtedes som noget galt. Blandt de gifte var det jo
litt bedre; men ogsaa her var der sørgelig løse forhold.
Man hadde et jordtøke som lød omtrent som saå: <«Egte-
skapet er ikke knyttet med knute, men med løkke; gaar
det ikke, saa er det let at faa op igjen.» Der var derfor
i den hedenske tid meget faa som ikke kunde se tilbake
paa flere skilsmisser. Det gik meget let. Egtefolkene kom
overens om at si hinanden tak for samværet, og saa gik
de hver til sin kant. Det faldt da ogsaa saa meget lettere
som egteskapene svært ofte var barnløse. Det var karak-
feristisk at egteskapsskilsmisse kaldtes «taksigelse» til
egtefællen (fisaorambady): at si hinanden tak for samlaget.
Jeg hadde i denne henseende en snurrig oplevelse med
min husvert. Han fortalte mig at han nu hadde besluttet
sig til at skille sig fra sin kone, og det mente han var gan-
ske skriftmæssig; ti hun førte saa megen upassende tale,
og apostelen sier jo at ingen utækkelig snak skal utgaa
av eders mund, men heller taksigelse (fisaorana). Der-
for hadde han besluttet nu at gi hende «taksigelse» (skils-
misse).
En anden nationalsynd, som folket var meget hengit
til, var drukkenskap. Sukkerrøret vokste frodig paa
mange steder paa Madagaskar, især paa kystene, men og-
saa paa flere steder i Indlandet, og madagasserne hadde
fra umindelige tider forstaat av den utpressede saft av dette
at tilberede en art brændevin (toaka), som lugtet avskye-
lig, men som visst var fuldkommen saa sterkt berusende
som vort brændevin. Ved gjentagen destilation kunde de
indfødte faa det saa rent og konsentrert at de europæiske
læger kunde benytte det til medicinske tinkturer. Des-
uten indførtes der fra Mauritius til kystbyerne paa Mada-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
