Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
der at præke og vender sig til menigheten, maa man bruke
den inklusive form; ellers kommer man til med sit vi
slet ikke at henvende sig til den.
Denne fine distinktion mellem disse to slags pronome-
. ner finder vi baade i malayisk og de forskjellige polyne-
siske og melanesiske dialekter. Hvilken utbredelse den
muligens kan ha utenfor disse sprog, kjender jeg ikke til.
Kun har det slaat mig at den ogsaa findes i Santal-sproget,
som jeg ser av Heumans «Grammatiske studie» over dette
sprog (side 21). Gad vite om dette skulde tyde paa noget
slegtskap med dette sprog?
Man har spurt om det madagassiske sprog er særlig
vanskelig. SETT
Det tror jeg ikke man netop kan si. Det har hverken
de kjedelige kliklyd som zulusproget eller den uendelig-
het av skrifttegn eller den vanskelige betoning som kine-
sisk, og dets grammatik er ogsaa i det hele temmelig enkel.
Er man nogenlunde sproglig begavet, vil man allerede
efter et halvt aars alvorlig studium kunne drive det dertil
at man kan gjøre sig forstaaelig. En ganske anden sak er
det at man næsten aldrig blir færdig med alle dets fines-
ser, og at man stadig gjør nye opdagelser. Men det gjæl-
der jo vel ethvert fremmed sprog som skal læres. Det
skal meget til at en utlænding nogensinde kommer til at
tale det som en indfødt.
Men skal der da ikke et svare stræv til for at kunne
bli herre over alle de umaadelig lange ord, hvorav sproget
synes at vrimle?
De almindelige ord er ikke længer i madagassisk end
i norsk. Roten bestaar i regelen bare av to eller tre stavel-
ser. Men tildels bygger man paa disse røtter foran eller
bak — ja tildels ogsaa ved indskutte stavelser midt inde
i røttene — men altid efter bestemte regler, og dels sam-
mensætter man flere ord til et. Det sidste sker især i
egenavne, og derved kan disse ofte bli bændelorm-
agtig lange. Det er vel især læsere av vore blade og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
