Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
faat skolelærerutdannelse, og som derefter i nogen aar
hadde vist sig dygtige og paalidelige som ER prædi-
kanter og menighetsforstandere.
Sluttelig skal jeg bemerke at det kun var i grundlæg-
gelsen og det første kuld jeg var bestyrer av presteskolen.
Siden fik jeg saa meget at gjøre, dels med bibeloversæt-
telsen, og derefter ogsaa med tilsynsgjerningen, at jeg
maatte overlate dette til andre. Og nu kunde jeg heldigvis.
trøstig gjøre det; ti allerede i 1875 hadde selskapet utsendt
en ung teolog, S. E. Jørgensen, senere en tid forstan-
der ved Missionsskolen, derefter res. kapellan til Baklandet
og senest sogneprest til Lademoen. Han var ved avslut-
ningen av første kuld kommet saa langt i sproget at han
for de to følgende kuld kunde overta bestyrelsen av skolen
og de fleste fag ved samme. Jeg vedblev dog at under-
vise nogen timer ukentlig ved presteskolen (i bibelsk ind-
ledning og troeslære), naar jeg ikke var ute paa visitas-
reiser. Og da vi fra 1875 hadde faat vor egen kirke i hoved-
staden med regelmæssig gudstjeneste hver søndag, præket
jeg ofte efter tur sammen med de andre, mens det jo var
Borchgrevink som var sogneprest for denne menighet, og
som saadan hadde den egentlige menighetsbetjening, sjæle-
sorgen og undervisningen ved menighetens barneskole.
Jeg hadde jo ellers ingen anledning til at befatte mig med
menighetsarbeide, undtat da jeg i vel en maaneds tid be-
tjente Betafo-stationen, mens Engh var i hovedstaden for
at hjælpe os med tilsynet lav opførelsen av kirkebygningen.
Da hverken Borchgrevink eller jeg forstod os noget
paa det, maatte vi ty til enkelte av vore kyndigere land s-
missionærers bistand, der ogsaa med den største
beredvillighet blev ydet os. Det gik nu især ut over Engh;
men ogsaa Rosaas og Nygaard var deroppe en tid.
Da hr. Jørgensen reiste hjem i 1886 og jeg i 1887, kom
presteskolen nu til at stanse et par aar. Derefter blev den
gjenoptat av Valen og Lindø, men da forlagt til
Masinandraina og foreløbig gjort til et kortere kursus og.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
