Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
arbeidede utkast til en konferensordning, med de av hoved-
styret antydede ændringer, lægges til grund for de ind-
ledende forhandlinger om begge missionsmarkers frem-
tidige administrationsforhold.»
Naar der her overalt tales om at <lægges til grund for
de indledende forhandlinger,» saa har dette selvfølgelig
sin naturlige grund deri, at alle var klar over at ind-
førelsen ’av en ny forfatning i vor mission kun kunde fore-
tas av en generalforsamling. Alt hvad der gaar
forut for en saadan, maatte derfor nødvendigvis ha en blot
forberedende karakter. Uheldigvis maatte der endnu hen-
gaa 3 a 4 aar før en generalforsamling kunde opta saken
til avgjørende behandling. Der holdtes vistnok en gene-
ralforsamling i Drammen allerede i 1878; men der ved-
toges kun at man skulde motta Schreuders fratræden som
bestyrer baade av Zulu-missionen og av Madagaskar-mis-
sionen, hvorav jo fulgte at der maatte træffes en ny ad-
ministrationsorden for begge disse marker. Men hvordan
denne ordning skulde bli, blev ikke her optat til drøftelse.
Det blev utsat til næste generalforsamling, der skulde
holdes i Stavanger om 3 aar. Hovedstyret maatte altsaa
for denne mellemtid træffe en midlertidig forføining. Dette
blev ogsaa gjort for Zulus vedkommende, idet brødrene
derute fik tilladelse til at vælge en 8-mandskomite, der
skulde indta en ledende stilling i administrationen mellem
de aarlige konferenser, der nu fik en større betydning
end før. Hos os paa Madagaskar blev ingen saadan for-
føining truffen. Men her var jo allerede i Schreuders styre-
tid vore aarskonferenser utviklet til faktisk at bli de le-
dende, uten egentlig at ha faat ret til at være det, og
dermed maatte det da ogsaa gaa i denne ventetid.
Saa kom generalforsamlingen i Stavanger 1876, der op-
tok forfatningsspørsmaalet, som man i det lange mellemrum
hadde hat rummelig tid til at overveie grundig baade her
hjemme og der ute paa markene. Her fremla hovedstyret
forslag til en ny «instruks for Det Norske Missionsselskaps
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
