Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
til dem eller viste dem nogensomhelst anden dyrkelse.
Det samme gjælder den madagassiske vintana.
Den hele forestilling om en upersonlig skjæbne, som
mennesket er underlagt, synes at bunde i menneskets be-
stræbelse for at komme bort fra tanken paa en levende
personlig Gud som styrer alt, ikke uvilkaarlig, men
med visdom og plan og under hensyn til vore egne hand-
linger. Overfor en saadan personlig Gud har vi ogsaa vort
personlige ansvar for vore handlinger, og det er det
mennesket gjerne vil bort fra, Skjæbnen er et helt igjen-
nem hedensk begrep, som ikke har nogen plads over-
for en Gud som fører personlig tilsyn med alt og ikke lar
en spurv falde til jorden uten sin vilje, og lar alting tjene
dem tilgode som elsker ham.
Under et slikt personlig styre blir der ingen plads hver-
ken for skjæbnen eller «tilfældet», to ord som i rational-
ismens guldalder — ved siden av <himmelen» — var saa
yndede uttryk som erstatning for Gud.
Vi nævnte ovenfor at ens vintana, hvorpaa det for en
væsentlig del berodde hvad der skulde hændes ham i
livet, bestemtes av under hvilket stjernebillede han var
født. Men det var ogsaa noget andet som berodde derpaa,
nemlig om fødselsdagen var saa lykkelig at den nyfødte
uten betænkning fik lov at leve, eller han var viet til
døden. Dette skulde da de saakaldte «mpanandro> (dag-
bestemmere) avgjøre. Disse var vel i regelen de samme
som hvad man ellers betegnet som <mpiskidi» (spaamænd),
og disse fik da ogsaa derved en stor indflydelse. Dog er
herved at merke at om der end var flere ulykkelige end
lykkelige fødselsdage i aaret, saa var der dog grader
for ulykkesdagenes ulykkelighet. For de værste av dem
syntes der ikke at være nogen utvei til at redde den ny-
fødtes liv. Da maatte forældrene enten selv dræpe barnet
eller slænge det hen etsteds i utmarken, hvor det da sultet
ihjel, eller kaste det hen paa en myretue for at bli opspist,
noget som især blandt Baraerne ofte skedde. Var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
