Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
det samme ord. Ens vintana blir altsaa ens skjæbne som
bestemt av det stjernebillede i dyrekredsen, i hvilket maa-
nen stod paa ens fødselsdag.
Denne her anførte etymologiske forklaring av vintana
findes anført i min sidste artikel om denne sak i «Annual»
for 1888. ren
Denne madagassernes tro paa skjæbnens betydning
var dypt rotiæstet. Naar en kom op i nogen viderværdig-
heter, sa man gjerne — selv om det var ved egen skyld
— undskyldende: Vintany hiany izamy anga: det var
vel saa hans skjæbne.
Det er forresten merkelig hvorledes en art skjæbnetro
synes at være utbredt næsten overalt i verden, selv om
den ikke, som her, hviler paa en astrologisk bakgrund.
Saaledes husker jeg fra min hjembygd i min barndom
at det var ganske almindelig at naar nogen var kommet
op i en eller anden ulykke — kanske aabenbart ved egen
skyld — saa var man straks færdig med den forklaring:
Det var vel ikke bare ved egen skyld: <Det var vel saa
laga» (eller «saa beskikka»). Dette var vel ikke hos os
knyttet til nogen bevisst tro paa vore hedenske for-
fædres skjæbnegudinder (nornerne). Men mon det ikke
allikevel skulde være en ubevisst levning herav? Munch
sier om nornerne: «Det var ikke langt fra at man trodde
paa dem længe efter kristendommens indførelse.> Ialfald
har den grundtanke holdt sig at det som hænder en i livet,
beror paa en rent vilkaarlig forutbestemmelse, som er
væsentlig uavhængig av hvad vi selv gjør eller later. Og
denne tro finder vi hos de forskjellige folkeslag. De he-
denske Romere hadde sit fatum (skjæbne). De gamle
nordiske hedninger hadde personifisert denne væsenilig
upersonlige magt til visse skjæbne-gudinder (norner); og
likesom de gamle Grækere (moirerne). Men de vedblev
allikevel i virkeligheten at være upersonlige og derfor
rent vilkaarlige og upaavirkelige av bønner eller anden
dyrkelse. Derfor finder vi da heller aldrig at man bad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
