Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
deiligste veir. Vinden var med os, men meget svak. Saa
godt som ingen sjøgang. Himmelen næsten altid klar —
kun et tyndt skylag morgen og aften som gjorde solop-
gangen og solnedgangen desto herligere, med en morgen-
og aftenrøde som jeg neppe nogensinde har set make til.
Dette herlige veir varte indtil vi i første halvdel av
december naadde den aapne red utenfor Port Natal; men
da var det ogsaa forbi.
Kapteinen stanset litt her og begyndte ved hjælp av
sine signalflag at korrespondere med land for at forhøre
sig om her var nogen fragt at faa hjemover. Før han
hadde sikret sig dette, vilde han ikke signalisere efter en
slæbedamper til at trække os over barren og ind paa
havnen.
— Men mens vi laa der og korresponderte, brøt der plud-
selig løs en storm fra sydvest med svær sjø, der indtil
videre gjorde det umulig at komme over barren. At bli
liggende paa den aapne red, derom kunde der ikke være
tale; ti da kunde vi nok risikere at drive paa land og bli
vrak som saa mange skibe her. Kapteinen saa derfor ikke
nogen anden utvei end straks at gaa til sjøs, før vind og
sjø blev saa svær at det kanske kunde bli vanskelig nok
at komme ut.
Det var kapteinens hensigt at holde det gaaende uten-
for kysten indtil veiret bedaget sig. Han vilde ikke gaa
længer ut end netop nødvendig for at være sikret mot
stranding. Men vi blev skuffet i vort haab om at stormen
snart skulde være over. Den øket tvertimot stadig, og det
varte saavidt huskes 5 dage før vi igjen kunde styre ind
mot reden. Og sjøene var ganske svære, — som de gjerne er
i stormene paa disse kanter. Ofte brækket de over hele
skibet. |
Da vi igjen kom ind paa reden og gjenoptok korre-
spondansen med land, fik vi den besked at vi her kunde
faa en uldlast til London. Det var jo prægtig ! Vi skyndte
os da at faa slæberen til at trække os ind paa havnen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
