Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
midler. De indfødte laa ute paa marken, og oksene spænd-
tes fra for at græsse. De gik sjelden langt fra vognen.
Vi hadde ingen vanskelighet før vi kom til Utugela-
floden og skulde sætte over den fra Natal til Zululand.
Den var dygtig opsvulmet, saa det var tvilsomt om
vi turde sætte over ved vadestedet. Men gamle
Oftebro var dristig og kjørte uti. Men da vi nærmet os
midten av floden, begyndte alle oksene at flyte. Ingen
naadde længer bunden. Men den tunge jernkjetting som
de trak vognen med, truet med at trække deres hoder
under vandet, saa de kunde let drukne. De indfødte
maatte da i flyvende fart hen og løse dem fra aaget og
jage dem tilsvøms over floden.
Imidlertid sat vi igjen i vognen midt i floden. Nu ja,
det saa ikke videre hyggelig ut. Vandet begyndte nu at
strømme ind i vognen i massevis, saa vort tøi blev noksaa
gjennemblødt, og vi med. Nogen fare var der dog ikke,
strømningen i floden var ikke videre sterk, og vognen
var saa tung, at der var ingen fare for at strømmen skulde
føre den avsted.
Da vi fik se en mand med en baat ved den anden flod-
bred, fik vi vinket til ham, og han kom og førte os og
tøiet ut av vognen og over floden. Vognen fik da bli
staaende i flere timer i floden, indtil vi fik fat paa et langt
og sterkt taug som vi kunde fæste i vognstangens kjetting
og som rak helt over floden. Nu kunde vi spænde oksene
fast i dette, og de trak da med lethet vognen helt over.
Efter dette lille eventyr hadde vi ingen vanskeligheter
mere paa reisen. Vi naadde frem til stationen lille jul-
aften og fik selvfølgelig den kjærligste mottagelse hos de
kjære Oftebros. Her fik vi ogsaa bo hos slegtninger, idet
fru Oftebro var en faster av min hustru. Her blev vi til
over nytaar og hadde det særdeles hyggelig. Her fik vi
da ogsaa overvære gudstjenesten for den indfødte menig-
het disse helligdage, og det var jo rigtig gildt, selvom vi
intet forstod av prækenen. Her fik jeg ogsaa tale en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
