Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67 CHR. WINTHER : TIL EEN.
Thi seer jeg dem i Øiet ret,
Har alle Blomsterne jo grædt,
Og alles Kind er blank og vaad !
O, siig, hvad tyder deres Graad? — —
Tak, Elskte, for det Blomsterbrev,
Som med din lille Haand du skrev!
Den Mildhed, som deri er lagt,
Maa virke med en himmelsk Magt
Thi fra dit Hjerte den fremgik,
Velsignet af dit hulde Blik,
Befæstet ved din Tankes Aand
Og smykket af din kjære Haand.
Ei mægter jeg at sende her
Et Svar, som ret var Brevet værd;
Men lover kun — skjøndt ak ! hvor lidt! —
Af Hjertets Grund : at hvert et Skridt,
Mit Liv paa Verdens Vei tør gaae,
Skal vorde dig et Svar derpaa !
XL VII.
Der var saa eensomt og saa stille
Der, hvor jeg laae paa grønne Strand;
Jeg hørte Bølgen langsomt trille
Og skumme hen ad hviden Sand.
Nu taug de travle Livets Røster,
Og Skibe med de hvide Seil,
Der vendte hjem fra fjerne Kyster,
Gled sagte paa det klare Speil.
I Cirkelflugt den blanke Maage
Hen over Havets Flade skjød;
Chr. Winther: Til Een. 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
