Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
S
CHR. WINTHER : TIL EEN.
Mens Solen sank, den lette Taage
I Østen dæmred rosenrød.
En lille Fugl paa Gjerderanden
Betragted mig og sang i Ro;
Hist Pigen kom med Mælkespanden
Og lokked for sin røde Ko.
Blank Maanen hæved sig af Voven,
Stærkt duftede det friske Hø,
Og alle Fugle taug i Skoven,
Da Solens sidste Glimt mon døe.
Der var, som under Kirkens Bue,
En Høitidsro, en salig Fred,
Der stemte med mit Hjertes Lue,
Min Andagt og — Veemodighed.
Jeg hilste denne Fred med Taarer,
Min Tanke var hos dig, min Brud !
Og bittert gjennem Hjertets Aarer
En Strøm af Smerte gjød sig ud.
Min Bøn til Ham, som fra det Høie
Paa Jorden Fryd og Sorg udsaaer, —
Mit Suk — og Duggen i mit Øie
Er kun, hvad jeg til Trcrt formaaer.
Min Elskede ! forsag du ikke,
Min Engel paa den dunkle Jord !
En naadig Gud jo vil tilskikke
Fredspalmen dig, før du det troer !
XLVIII.
Hverken Konge eller Dronning
Har jeg sjunget til endnu !
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
