Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J I 8
CHR. WINTHER : TIL EEN.
cxi.
Da ubevidst jeg sang og sad alene
Med mine søde Drømme, vilde Tanker,
Som Druen hænger mellem bløde Ranker,
Og Fuglen gynger paa de svaie Grene ;
Da rørtes mange Hjerters haarde Stene,
Jeg var dem som en Kro, hvor Viin der vanker,
En Liremand, der Smaabørn om sig sanker,
De jubled, sang og sprang som unge Rene.
Men da jeg siden selv fik Tro paa Tingen,
Da jeg fik Snuen af, hvad der beruste
Den ædle Flok til Syngen og til Springen;
Da hjalp det ei, hvad deiligt jeg opsnuste,
Da hjalp det ei, hvor høit end Strængen bruste,
Xu synge faa kun med, nu dandser Ingen.
cxii.
Jeg vil ei trøste mig som Andre flere,
Der sige : »Vi er Lykkens Kjæledægger !
»Det gaaer saa haardt ei til, som Præsten præker,
»Vort Navn vil nok i evig Glands brillere!«
Den Trøst, j e g har, — som Tid kun kan formere —
Er Hun, som let min Sang i Barmen vækker.
Hun er taknemlig, venlig Haand mig rækker,
Paa hendes Bifalds-Smiil jeg tør fidere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
