Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CHR. WINTHER: TIL EEN. I 17
D i g vender jeg mig til, naar grant jeg føler,
At Modet trækker ind de trætte Vinger,
Og Verdens Aandepust for barsk mig kjøler.
Til d i g jeg tyer, naar Alderen mig tvinger,
Og Tanken altfor træg i Hjertet nøler, —
Thi du er ung ! — og Ungdom du mig bringer !
B’ ~ jl- I* i ’ R 1 - 11 GT’4Ilt i * m * 1 ^ f ^ p \ m yl H|M
CXIII.
(En Stemme fraoven.)
»Jeg reiste mig saa let fra Smertebaaren,
Jeg kastede mit Klædemon, det tunge;
Men nu er mine Øine atter unge,
Min Kind, min Læbe blomstre, som i Vaaren.
Jeg saae mig henrykt om ; jeg tørred Taaren,
Jeg hørte dem et sødt »Velkommen !« sjunge.
Nu kan jeg sige dig med ydmyg Tunge,
Til hvilken Fryd og Fred jeg er udkaaren.
O, søde I—! hold op at græde!
Hvad veier al min Qval nu, den er svunden,
Mod denne min unævnelige Glæde !
Min moderlige Søster! du skal vende
Dit Sind fra Sorgen, og med Smiil paa Munden
Din Tak til Gud for den Frigjorte sende.«
CXIV.
Hen over Sneen sprang og løb
Det lille Dvr i bløde Skind ;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
