Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162 • CHR. WINTHER: TIL EEN.
Den Steen, som her i Guld er lagt,
Mig fra et helligt Sted er bragt.
En Graasteen kun; men naar min Sang
Har dig fortalt ved Strængens Klang
Det Sagn, som knytter sig dertil,
Har jeg det sikkre Haab, den vil
Blandt dine Smykker blive lagt
Og holdes sømmeligt i Agt.
I Schwaben ligger der en By
Med Muur omkring, med Taarn i Sky;
Fra Høiden stolt den skuer i
Den Strøm, der bruser tæt forbi,
Henleiret blødt i Rankers Favn, —
Og Weinsberg det er Byens Navn.
Det var paa hiin saa barske Tid,
Da Kaiser Kunz laae haardt i Strid
Med Welf, den Greve stærk og bold,
Som mod ham førte Avindskjold.
Ei langt fra Weinsberg stod et Slag,
Og paa den hede Kampens Dag
Grev Welf fik Tærsk og maatte flye.
Han søgte Læ i Weinsberg Bv,
Hvor han i Hast fik Broen hængt,
Faldgittret ned og Porten stængt,
Og Borgerne, hver dygtig Tamp,
Paa Muren sat, beredt til Kamp.
Saa kom den Kaiser med sin Hær,
I Staal, til Hest, med Sværd og Spær;
Med Brag og Bulder, Styr og Støi
Han leired sig i Dal, paa Høi,
Og reiste Teltene paa Rad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>