Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169 CHR. WINTHER : TIL EEN.
I Agrens Ax, bag Rankens Blad.
Han lagde rundt, ret som en Krands,
Om Byen Grav og Vold og Skands.
Dog tage den, som var hans Agt,
Det var saa let ei gjort, som sagt.
Med Blidekast og Bueskud
Han vilde drive Welfen ud.
Han stormed haardt, men nok Saa brav
De faste Borgre slog ham af.
De sendte Stene, Piil og Bolt
Og gjorde mangt et Hjerte koldt,
Saa Kaisren mangen Ridder god
Og Svend saae blegne for sin Fod.
Da blev han udi Hu saa gram;
Det tyktes ham en Spot og Skam,
At han saa længe skulde staae
For Porten der og banke paa.
Men han blev fast og laae paa Luur,
Som Katten ved et Fuglebuur,
Og holdt dem lukket ind saa tæt
Som Lærker i et Jægernet.
Da blev der snart i Byen Nød;
Folk havde ædt hver Lev og Brød,
Hver Skinke og hvert Spegelaar
Og drukket Vinen hver en Taar.
Man bød hinanden alt til Gjæst
Paa Muus og Rotte, Hund og Hest,
Og maatte slukke Tørstens Brand
Kun med det bare Kildevand,
Men der kun lidt Forslag var i,
Og snart var ogsaa det forbi,
Og tomt var Kjøkken, tør var Tap,
Hvert Hjerte sank, hver Arm blev slåp;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
