Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170 CHR. WINTHER : TIL EEN.
Thi, som man veed, maa 01 og Mad
Og Heltemod jo følges ad.
I denne Trængsel, Angst og Nød
Sig Weinsbergs Qvinder kjækt tilbød
At gaae og bede Kaisren om
For deres By en naadig Dom.
Med sneehvidt Liin og sølvspændt Sko
De stillede sig to og to,
De Yngste først, de Ældste sidst,
I Haanden bar de hver en Qvist.
Med langsomt Fjed, med sænket Blik
De tause ud af Byen gik,
Og naaede did paa ængstlig Fod,
Hvor Rigets Ørnebanner stod.
Da saae de træde ud af Telt
Med bistert Bryn den barske Helt.
Dog da han saae den Qvindetrop,
Saa klaredes hans Aasyn op.
De neied dybt mod Jorden ned
Og bad om Naade, Liv og Fred,
Naar de sig selv og deres By
I Vold og Magt ham vilde fiye,
Og holdt i Veiret Fredens Tegn,
Mens Taarer strømmed som en Regn.
Han vinked strengt, og der blev tvst,
Og Hjertets Uhr i Alles Bryst
Beklemt og hastigt slog og slog.
Da Kaiser Kunz til Orde tog:
»I, som med Hue gaaer og Liin
»Og Nøglerne til Skab og Skriin
»Ved Beltet har, og som ved Sang
»Faae Væv og Vugge sat i Gang,
»Jer skjenker Livet jeg : i Fred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
