Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. phil. G. Brandes: Arne Garborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lyrik. Det er et Smerteskrig, en Klagesang, som ved
Oprigtigheden og Styrken af sin Patos røber, hvor meget af en ægte
Digter Garborg er. Ti enhver, som læser denne Fortælling, der
skildrer Fritænkerens Liv i Norge som en Lidelseshistorie, et
gennemført Martyrium, maa faa det Indtryk, at der ligger
mange-aarige, bitre Erfaringer bag ved, alt er saa følt, saa »oplevet«, —■.
og saa var der dog kun gaaet et Aar, siden denne Paulus var
en Saul.
Allerede Titlen og end mere Bogens angribende og
anklagende Karakter slog de norske Boghandlere med Forfærdelse,
Garborg maatte udgive den paa eget Forlag. Det var ogsaa
Synd at sige, at Tendensen her er dulgt. Den gør sig saa spændt
og kraftigt gældende, at Karaktererne her i Grunden langt
mindre end Udfaldene i de vittige Repliker vække den kræsnere
Læsers Interesse.
Den unge Fritænker Eystein Hauk har været ubesindig
nok lil at forelske sig i Præstedatteren Ragna Vangen og agter
at fri. Hans Ven Breide, der gør Tjæneste som en Art Cliorus i
Bogen, raader ham til, hvis han ikke kan komme over denne
Kærlighed paa anden Maade, uden videre at skyde sig en
Pistolkugle for Panden:
»Du finder Vilkaarene strænge? — Godt! Naar du kan
være saa gal, at falde paa at forelske dig i en kongelig norsk
Præstedatter, du, som vil være en Fremskridtsmand og det en
hél, — saa kan du ikke vente andre.............En Mand i dette
Land, som ikke har den rette Tro, maa finde sig i at være
hjemløs. Han er udstødt af Samfundet og har ikke Ret til at
drage nogen med sig.. Men at gifte sig med en Præstedatter, —
det er at drage hele det trangsynede Samfunds Had og
Hidsighed og Forkætring og Inkvisition lige ind i sin egen Stue. Det
er at gøre hele sit Liv til en eneste skærende Misklang...........
Omvende hende? Stakkels Gut! Du kan lære en So at gaa paa
to og en Bjørn at danse Halling; men lære et norsk Kvindfolk
at tænke, det la’r du være. Vort kære Samfund har sørget
derfor. Vore Kvindfolk forstaar sig ikke mere paa Logik, end
Krabberne gør. . . Deres Vid er lige saa underligt som de Ghignon’er,
de gaar med, og deres Tanker er som en tysk Polka. Den Mand,
der kan faa sin Kone til at forstaa, at to og to er fire, han er
en Mester; men længer naar han aldrig. Mindst med en
Præstedatter.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
