Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. phil. G. Brandes: Arne Garborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fleste af dem, der ærligt anse sig for Frihedsmænd, i Grunden er
saa gode Bagstrævere som nogen kan ønske. Tag hele den
Flok, som kalder sig liberal; giv den Magten — og den vil ikke
reformere en kongelig Hestestald en Gang, mindre reformere
Samfundet«. Men han slutter modigt og rigtigt, at naar der ikke
findes nogen virkelig Frihedsflok i Landet, saa er der des mere
Grund til at arbejde en op. Og dette turde være den melankolske
Novelles bedste Moral.
Paa dette Punkt ligger Garborgs Styrke og Garborgs Tro.
Han er forud, langt forud for den frisindede Gruppes almindelige
flade Optimister, idet han vel véd, hvilke dybe Brøst det, der i
Norden kalder sig Frisindethed, lider af og endnu længe vil
lammes ved. Han har ret vel sét, at den afgørende Modsætning ikke
er-den, der bestandig stilles til Skue, den mellem Tilliden til
Flertallet og Frygten for Flertallet, men den endnu paa alle
Maader tilbagetrængte, tilhyllede, overplastrede og bortløjede
Modsætning, frisindet eller kirkelig. Alligevel har han ikke deraf ladet
sig narre bort fra Folkepartiets Lejr. Han deler ikke
Kierke-gaards eller Ibsens Afsky for den liberale Majoritet. Tvært
imod. Han har indset, at hvis Samfundets bedste og ’ypperste
have Ret, saa vil dette sige, at deres Tanker skulle sejre; men
sejre ville de jo kun derved, at de efterhaanden vinde
Flertallet for sig. De fremmeligste kunne da umuligt bekæmpe
Flertallet principielt, siden de selv appellere til Fremtidens
Flertal. Derfor har heller ikke det stærke Indtryk af saakaldte
frisindede Føreres Uvidenhed og Forfængelighed eller af det liberale
Tilhængs indgroede Konservatisme kunnet bringe ham til at
forlade det frisindede Parti. Han vil ikke opgive, men reformere
det. Han vil stræbe hen til at erstatte den gamle Form for
Partidannelse med .frie Mænds frie Sammenslutning til Opnaaelse af
fælles Formaal
Og han fortsætter derfor ogsaa Kampen efter at den i
Norge tilsyneladende er endt med Sejr. Han véd, at Kærnen i
det politiske ikke er politisk, men religiøs og social, at det er
Oplysning og ikke Overtroens nødtvungne Tolereren af Sandheden,
som det gælder om at opnaa. Derfor har han (ligesom
Bjøm-son) ikke skaanet sig for eller holdt sig for god til en Forsvars- og
Angrebs-Krig mod Teologerne, som i Danmark for Tiden kun
føres indirekte. Hans to store Afhandlinger om Heuchs
Vantroens Væsen og om Petersens Skabelsen turde være noget af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
