Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. phil. G. Brandes: Arne Garborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det bedste, Norden bar frembragt af antiteologisk Polemik. Der
lader sig efter Sagens Natur paa dette Omraade ikke sige noget
nyt, og dette holder i Reglen Aander, som ere optagne af
inter-essantere Sysselsættelser, borte fra dette Felt. Men hvad der er
muligt, det er det, Garborg har gjort, at give de fra Pierre
Bay-les Tid til vore Dage gentagne og omformede Tanker en ny
lakonisk fyndig Form. Man læse f. Eks. disse Sætninger: »Gud
straffer sig selv for Menneskenes Synder, ofrer sig selv til sig selv
for at forsone sig. Derefter betragtes Menneskene — ved Hjælp
af et Par meget juridiske Transportationer — som syndefrie, og
kan blive frelste — under visse Betingelser. Menneskene har
saaledes forsonet Gud, ikke blot uden nogen sin Fortjæneste, men
endog uden at vide om det; ja hvad der er det mærkeligste
af alt: Menneskene har sonet Guds Retfærdigheds Vrede over
Synden ved en ny Synd, som formentlig or større end alle de
andre tilsammen, ved en Synd, som i Følge Jesu Ord paa Korset
selv i højeste Grad trængte til Tilgivelse —: ved den
rædselsfulde Handling at dræbe Gud«.
Man maa ikke blot være i stræng Forstand folkeligt
anlagt for i vore Dage at ville føre den Art Kamp imod
Folketroens Teologi, men man maa være forholdsvis ny i sit religiøse
Frisind. Den mere aristokratisk anlagte Natur vil holde sig
tilbage ud fra en Tvivl om Nytten af med Forstandens Vaaben at
bekæmpe hvad der søger sin Styrke i at være over al Forstand
og hvad der grunder i ganske andre Sfærer end Forstandens.
Den i den moderne Livsanskuelse indlevede Aand vil ikke gærne
udtale sig offentligt, hvor den ikke gennem Udtalelsen udvikler
og beriger sig selv. Arne Garborg derimod er som Politiker
tilstrækkeligt Demokrat til bestandig at have den rationalistisk
anlagte norske Menigmands aandelige Vækkelse for Øje, og han er
som nyomvendt Fritænker frisk og uforsøgt nok til at føle sin
Aand udvikle ny Kraft og ny Smidighed under denne
Brydekamp med Dogmetroen. Derfor er han som Polemiker i
Øjeblikket i Norge maaské, lige saa fuldt som Hjalmar Strömer i
Sverig en Situationens Mand. II.
II.
Sin tredje store Bog, Romanen Bondestudentar forærede
Garborg til en Boghandler i Bergen, da der ikke lod sig finde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
