Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. phil. G. Brandes: Arne Garborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Denne økonomiske Vildmandsagtighed fremmes ved
Religionen, der lærer Folket, at det skal lide paa Vorherre og ikke
sørge for i Morgen, og Folket har indsuget Lærdommen, saa
længe til det er blevet et Folk af letsindige Fantaster. Bonden
gaar og slider for at holde Livet i sig, men længere kommer han
ikke. Kan Gud ikke lade ham finde en Guldklump paa sin Mark
en skøn Dag?
Rogen begynder med Afsyngelsen af et Salmevers i en
fattig Bondehytte Mandag Morgen. Dets sidste Linjer lyde:
- Ti Gud giver sine baade Klæder og Fød’,
Naar de monne sødelig so—ove.
Den lille Daniel, Bondesønnen, kan ikke ret fatte, at han lige
efter dette drives ud paa Arbejde. Han faar Lærerens Forklaring,
at Arbejdet er Straf for Syndefaldet, og forstaar paa sin Vis
dette saaledes, at Haandarbejdet er Straf og Vanære, men at
derimod de fines Arbejde, Stormandsarbejdet, giver Ære og gode
Dage, og for Drengens Øjne højner der sig over hans og hans
Liges lavtliggende Liv som et straalende Taarn af Magt og Glans,
som bygger sig op i Landet fra Lensmand og Skolemester
gennem Præst og Foged og Amtmand lige op til Kongen selv. Hvem
der fik være inden for! Blot at se disse Kongens Tjænere er jo
en Ære og en Ydmygelse.
Allerede det første Indtryk af Præstegaarden er afgørende:
»Der var saa rent og hvidt, at man skulde tro, de vaskede
Gulvet hver Dag; og Stole og Borde var gjorte af Træ, der
blinkede, og der var Blomster i Vinduerne, fagre som i Paradis,
og Gardiner saa lette og hvide, som Aftenskyer paa Himmelen,
og paa Væggen var der et Billede, som slet ikke lignede den
Jomfru Maria og den Kejser Nicolaus, som hang hjemme o. s. v.«,
nej, han maa ud af Trældommen og Træskoene og
Vadmelsbukserne med Skindlapper for og bag, ud af den lave, mørke
Bondestue og bort fra disse Bønder, som sidder der og snakker
deres stygge Sprog i en kvælende Luft; men først og sidst han
maa bort fra Arbejdet!
Adgangen til en højere Dannelse aabner sig for ham. Der
er Kapellanen Hirsch, som tror paa Bonden og véd at det er
ham, »om drømmer de Tanker, der skal rejse det nye Norge —
han tager sig paa at lære Daniel at kende og elske Aand.
Han véd, at hvad der nu ene kan frelse Landet, det er Manden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
