- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
14

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. phil. G. Brandes: Arne Garborg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

med den naturstærke Gave til at tro, og den har Bonden. Han
lærer Daniel at holde af Huldrefolket. Uden det er der ingen
Poesi i Livet. Rationalisterne have gjort hvad de kunde til at
ødelægge Huldretroen, men tager man Huldren bort, er der ikke
andet i Verden end Muld og Stene. Med Latinen gaar det smaat;
men det er netop godt, at det romerske Væsen ikke bider paa
den naturfriske Bondedreng; derimod lærer Hirsch ham til Gavns*
at drømme-, ti ingen bliver en Mand, som ikke har drømt
i sin Ungdom. Undertiden kan Daniel slet ikke læse for bare
Drømme.

Han trives ikke mere hjemme. Blot den dumpe Luft i
Bondestuen er ham en Gru, og Faderen bliver rasende, da Daniel
en kold Foraarsdag vil slaa Vinduet op; at faa frisk Luft er for
den gamle »at faa Ruskvejret ind«. Alligevel gør Faderen alt
for at Sønnen kan blive Student og Præst; men han og Familien
gaar til Grunde derved. Faderen maa laane Penge, kommer i
Pengeforlegenhed, vil op i Højde med Sønnen, af hvem han
begynder at føle sig stolt, sætter sig i nye Udgifter* slaar sig til
Drik og dør i Armod.

Daniel kommer til Christiania, der forekommer ham som
det nye Jerusalem med Huse som Salomons Tempel og Træer
som Cedrene paa Libanon, antager ny Dragt, nyt Navn, er
blændet af den formentlige Herlighed, afhængig i sin Pengenød,
uselvstændig i alle sine Meninger, usikker og middelmaadig i et
og alt. Han kommer i Skole, saa paa gamle Heltbergs
Studenterfabrik (Ibsens, Bjømsons, Vinjes og Lies Opdragelsesanstalt), der
skildres med mesterligt Liv. Dér findes mange Skolemestre og
Seminarister, der har drømt om en Gang at blive Præster, lige fra de
var smaa; nu gaa de her trætte og nervøse og slide for at naa
denne Drøm. Der er endnu flere Bønderdrenge, som enten laane
sig frem eller hjælpes frem af Godtfolk; de er mest vege og
karakterløse, lade sig enten ganske binde af dem, de tage mod
Penge af, eller de ere Plattenslagere, der gaa omkring og slaa
Mynt, »lyve som Hestehandlere og bruge Pengene op til Rangel
og Visvas«.

Saa følger Eksamen og det bredt men uovertræffeligt ud-,
malte Rusgilde, som det spejler sig og genlyder i Bondestudentens
Sjæl, — med den filosofiske Professors Tale om Livet for Ideen,
Aandslivet, Studentens aandelige Præsteskab og med Vinjes
veltalende Kapucinerpræken mod Madstrævet, det blot materielle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free