Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Kammerherre C. St. A. Bille: Nævninge-Retter i Nordamerika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kunne være ubegrænsede. Iblandt disse Grunde er der én, som
dels i Følge Lov og dels efter Praksis paa sine Steder drives til
Yderligheden af det absurde, nemlig at den paagældende ikke er
»upaavirket«. Har han læst Bladenes Beretninger om
Forbrydelsen og om de Beviser eller Indicier, som have ledet Mistanken
hen paa den anklagede, og har han derefter foreløbig dannet
sig en Mening eller et Indtryk, saa er han ikke længere
»upaa-virket« og bliver kasseret, selv om man nok saa meget forsikrer,
at han vil afgive sin Kendelse efter det mest samvittighedsfulde
Skøn over de under Processen fremkommende Oplysninger. I
Amerika, hvor Bladene kaste sig over Forbrydelser med større
Iver end over Politik og Literatur, og hvor Alverden læser
Aviserne, bliver det paa denne Maade næsten umuligt åt faa dannede
Mennesker til Nævninger i Sager, som have vakt nogen Opsigt.
Sagførerne paa begge Sider udtømme deres Skarpsindighed for at
benytte denne Udelukkelsesgrund imod enhver, som de antage for
ugunstig stemt imod deres Part, og der bliver da kun tilbage et
Bundfald af uvidende, udannede, stundum rent idiotiske Personer1).
Det forekommer, at durkdrevne Prokuratorer for at sikre sig
imod Personer paa Edsvorne-Listen, i hvam de formode
Modstandere af deres Klient, sende dem Aviser med indstregede
Referater og ledende Artikler om Forbrydelsen for saaledes at gøre
dem »paavirkede« og altsaa inhabile.
Hvis man naa’r Enden af Listen uden at have faaet det
tilstrækkelige Antal af Nævninger, griber man paa nogle Steder
til den Udvej at tage lige for Haanden. I Washington kan
Dommeren befale Retsbetjænten at kalde nogle af Tilhørerne frem
eller at gaa ned paa Gaden, i nærmeste Butik, Værksted, Bank,
Hotel eller Privatbolig og under Rettens Tvang der udtage et
Antal af Talesmen, hvis Kvalifikationer til at sidde i Juryen saa
undersøges paa samme Maade. Det er ikke blot i Teorien, at
denne Myndighed eksisterer; den er brugt i Praksis, selv i store
og vigtige Sager.
Under Proceduren nyder den anklagede i nogle Henseender
Privilegier, som ikke stemme med vore Retsbegreber, medens han
i andre er stillet højst ugunstig. Efter amerikansk Praksis gaar
’) I Topsøes fortræffelige Bog „Fra Amerika"- fortælles, Pag. 152 og følg.,
en meget karakteristisk kriminel Sag fra New York, i hvilken navnlig
denne Side af Jury-Væsenet er fyldig skildret.
Tilskueren. 1885. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
