Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Kammerherre C. St. A. Bille: Nævninge-Retter i Nordamerika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
man meget vidt med at modtage Borgen; en Morder eller
Indbrudstyv kan ganske vist ikke slippe for Arrest ved at stille
Borgen, men indtil denne Grænse gaar ofte en velvillig Dommer.
Denne Lemfældighed imod den anklagede kontrasterer stærkt
imod den Strænghed, som vises imod Vidner. I Staten New York
er det berettiget at tage et Vidne under Anholdelse, naar han
ikke kan stille Sikkerhed for sin Tilstedekomst under Processen,
og det kan saaledes hænde, det er faktisk hændt, at en rig
Forbryder har gaaet frit omkring, medens et fattigt Vidne er blevet
holdt indespærret, borte fra Hustru og Børn, som kun havde
hans Erhverv at leve af. Dette er en äf de Modifikationer, som
den teoretiske »Lighed for Loven« undergaar i det virkelige Liv til
bedste for Rigdommen. En anden fremkommer derved, at det
offentlige ikke tager sig af den anklagedes Forsvar, det giver ham
ingen Defensor, og det betaler ikke Omkostningerne ved hans
Vidner. For begge Dele maa han sørge selv.’ Den rige Misdæder
har saaledes sin Frihed og kan uhindret aftale med sine Vidner,
hvad de skulle forklare, han kan engagere et Sæt snedige
Sagførere med mangeaarig Øvelse i at krydsforhøre Vidner og gøre
Indtryk paa Jury’er, medens den fattige anklagede maa gaa i
Arrest og bliver ruineret ved Procesomkostninger, selv om det lykkes
ham at bevise sin Uskyldighed.
Processerne blive overalt længere og længere. Der spildes
en Uendelighed af Tid med underordnede og ligegyldige Ting,
Vidner indkaldes uden at vide noget om Sagen, eller de
krydsforhøres med en forsætlig Vidtløftighed, de tre eller fire
Advokater paa hver Side skulle alle gøre noget for Salæret, og ofte
kalde de endda til deres Hjælp .specielt sagkyndige, hvis
Forklaringer staa imod hinanden. Under slige Forhold kan man
ikke gennemføre Nævningernes Afspærring fra Omverdenen, som
er et væsentligt Led af Systemet. Det kan gaa for nogle Dage,
højst for nogle Uger, men Maaneder igennem kan man ikke holde
Nævningerne borte fra Hus og Hjem. I England gør man det,
trods Urimeligheden, f. Eks. i de kolossale Tichborne-Processer,
men i Amerika har man opgivet Afspærringen; der lader
Dommeren ofte i større Sager Jurymændene gaa hver til sit efter endt
Retsmøde og medgiver dem blot en Advarsel om ikke at tale
med uvedkommende om Sagen eller høre efter, hvad nogen maatte
sige dem om den. Det er indlysende, at dette Paalæg ikke kan
overholdes; Nævningerne se deres Slægtninge og Venner, de læse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
