Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Kammerherre C. St. A. Bille: Nævninge-Retter i Nordamerika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dens Mangler. Men dette er forbi, der eksisterer ikke længere
privilegerede- Klasser, og Regeringens Myndighed frembyder ingen
Fare for Individets Ret. Samtidig er Tidens Aand bleven en
anden. Vi ere ikke længere staalsatte Naturer, som kræve Øje
for Øje og Tand for Tand; Følsomhed og Filantropi ere bievne
Magter, hos mange er der Samvittigheds-Skrupler imod
Dødsstraf, og de ville ikke have Blod paa deres Hænder; snilde
Advokater appellere til disse Stemninger, og Udfaldet er højst
beklageligt. I det halve Antal Tilfælde gaar Brøden fri for Straf
eller straffes utilstrækkelig. Følgen er, at de slette ikke
af-skrækkes fra Forbrydelser; de have lige saa stor Udsigt til at
slippe som til at dømmes, og saa løbe de Risikoen. Og Individer,
som ikke ere slette, tage Loven i deres egen Haand; de tvivle
om, at Loven vil beskytte dem, og saa tage de sig selv Ret.
Herfra skrive sig de mange Mord og Drab, som ere en mørk
Plet paa Amerikas Civilisation. I civile Sager er
Hovedindvendingen imod Juryen denne, at de nu til Dags opstaaende
Rets-spørgsmaal sædvanlig ere for indviklede og sammensatte til at
kunne förstaas af uøvede 1). For halvhundrede Aar siden varede
’) Med Nævninger i civile Sager har denne Fremstilling ikke beskæftiget
sig. For Fuldstændigheds Skyld skal dog her anføres en amerikansk
Udtalelse om Nævningers Paalidelighed og Upartiskhed i Sager, der
ligge paa Grænsen imellem civile og kriminelle, nemlig Injurie-Søgsmaal.
Under den sidste Valgkampagne blev efter Sædvane begge Kandidater
til Præsidentværdigheden Genstand for de mest ærerørige Sigtelser, og selv
deres rent private Forhold dragne frem paa ærekrænkende Maade. Imod
Blaine fremkom der den Beskyldning, at han havde forført sin nuværende
Hustru før deres Ægteskab og kun med Pistolen for Brystet var gaaet ind
paa at give hende Oprejsning ved at lade sig vie til hende. Blaine anlagde
Sag imod et ledende demokratisk Blad i Indiana, der havde kolporteret
denne Beskyldning, men gav for Resten Oplysninger, der i ethvert andet
Land vilde være blevet modtagne som en fyldestgørende Forklaring af
de foregivne Data, hvortil Sigtelsen støttede sig. Ved forskellige
Indsigelser undgik Bladet Processens Foretagelse før Valgdagen i November.
Nu har Blaine ladet Sagen falde, og han motiverer dette Skridt ved
Umuligheden af i Indiana at faa en upartisk Jury. Han fremhæver,
hvorledes Beskyldningen ikke blot er gentagen af hele den demokratiske
Presse, men ogsaa benyttet af alle Partiets Agitatorer, saa at den
demokratiske Befolkning i Staten er saa at sige bleven solidarisk med den.
„Under disse Omstændigheder" — skriver Mr. Blaine i et Brev af
10de Dec. 1884 til sine Sagførere — „er det ligefrem umuligt for mig
at opnaa a fair trial. Jeg kan ikke vente noget andet Resultat end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
