Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Paul Bourget: Brev fra Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Leconte de Lisles digteriske Virksomhed indskrænker sig hertil,
betragtes han ikke des mindre af den unge Digterskole som en
Mester og af alle Kendere af franske Vers som en af det nittende
Aarhundredes største Digtere. For ret at forstaa hans Poesi
maa man betragte den som havende sin Rod ikke i Sansninger
og Følelser roen i Tanker. Leconte de Lisle er af
Temperament en Filosof, der har den skønneste digteriske
Indbildningskraft til sin Raadighed, men Filosofen er bestandig nærværende.
Fra Ende til anden strømmer der gennem hans Digte,
hvad enten de rent vilkaarlig kaldes antike, barbariske eller
tragiske, kun to Ideer, der helt igennem beherske den
digteriske Indskydelse og Stilens Enkelthedpr. Den ene af disse
Ideer er laant fra de nyere Teorier om Religionernes Historie,
den anden fra den Filosofi, der hviler paa Udviklingshypotesen.
Den første gaar ud paa at antage, at enhver Religion til sin Tid
var sand, for saa vidt som den aabenbarede den Længsel mod
det guddommelige, der mest stemmede med Tidens Fordringer.
Den anden er blot en Bekræftelse af Enheden i Naturen
og bestaar i at forestille sig alle Livsformer som frembragte og
vedligeholdte af et og samme Princip, saa at Planteriget,
Dyré-riget og Menneskeverdenen kun er successive Ytringer af en og
samme alt omfattende Sjæls Virksomhed, der søger at kende sig
selv gennem de mer og mer indviklede, mer og mer bevidste
Organismer. Kun ser Digteren disse to Ideer som Digter, det vil
sige: i Steden for at blive abstrakte Begreber for ham,
frembringe de Billeder, og det er disse Billeder, der fremkalde
hans Vers.
Ved Hjælp af den første af disse to Ideer har Leconte de
Lisle kunnet skrive et Slags himmelsk Heltedigt og vekselvis
besunget Oldtidens mytologiske Mysterier, Indiens uformelige
Verdensdannelses System, det græske Olymps klare Syner, Jødedommens
ængstende Sansebedrag, Middelalderens dunkle Glød, de nordiske
Sagns barske og vilde Lidenskab. Det er især de to sidst nævnte
Kilder til Drømmerier, han har ladet sprudle. Han har, paa
Grund af sin ejendommelige Opfattelse af Religionen, vekselvis
kunnet omskabe sig til Brahmin og Hedning, Hebræer og
Skandinav, Kristen fra Korstogenes Tid og spansk Katolik og
saa-ledes virkeliggjort den Slags Indbildningskraftens Sjælevandring,
som Goethe først havde givet et Forbillede for. Samtidig har hans
af Udviklingstanken befrugtede Fantasi genfødt den digteriske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
