- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
68

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Paul Bourget: Brev fra Paris

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bourbon, og som indeholder Strofer af lige saa stor Skønhed
som de, Leopardi har skrevet. Men de kan kun føles af den,
der har gennemgaaet en lignende Aandens Krisis og kendt Hjærtets
Oprør overfor Naturens pragtfulde Fyrværkeri af forgængelige
Fremtoninger, der forsvinde i den uendelige Tomhed lige saa hurtig
som de komme til Syne.

Leconte de Lisles Fejl er den, at hans majestætiske og
langsomme Poesi savner Bevægelse. Den synes derfor noget
kold og overlegen i deres Øjne, der sætte megen Pris paa Digtere
med ligefrem og uvilkaarlig Lidenskab. Saadanne Læsere vil føle
sig tilfredsstillede ved Jean Richepins „Blasphémesu. Denne
endnu temmelig unge Digter — han er kun 35 Aar gammel —
er allerede ligesom Lord Byron omgivet af en Sagnkreds, der gør
ethvert nyt Arbejde af ham til en Begivenhed, som lægger
Beslag paa den offentlige Opmærksomhed. Han har gennemgaaet
l’École Normale ’), hvor han var en af de første Elever og hvor
han har lagt en sikker Grundvold af klassiske Studier. Derfor er
hans Stil i høj Grad kunstfuld. Hans første Digtsamling, la
Chanson des Gueux (de forskudtes Kvad), var en Række Vers, der
vidnede om en sindrig Paa virkning af vore gamle Digtere,
saa-som Villon og Régnier, men paa samme Tid var indblæste en
ganske moderne Aand. Richepin er fremfor alt Oprørets og •
Uafhængighedens Digter. Han forherligede vor Tids outlatr, le
gueux (Udskuddet), som han kaldte ham, men en Gøjser, der
hører vor Civilisation til, Pariserdrengen, Tiggeren fra
Landevejen, de unge Literater, der stræbe at finde en Vej udenfor alle
banede Stier. Digtsamlingen skaffede ved sin ildfulde Kraft
Forfatteren en Maaneds Fængsel paa Halsen, hvilket gjorde hans
Berømthed fuldstændig. Han udgav dernæst en Samling
Elskovsdigte, der havde Titelen Les Caresses, og bar Præg af den mest
glødende men ogsaa rent sanselige Elskov. Derpaa gjorde han
stor Lykke med de Romaner og Noveller, han skrev, og i denne
Vinter er han fremtraadt som dramatisk Digter med sin Nana
Sahib, ligesom han paany har vist sig som stor og djærv Lyriker
ved sine Blasphbmes.

Denne Samling plettes hist og her af voldsomme Udtryk,
der har bragt mange Læsere i Vilderede, og som jeg for min

’) hvor Lærere for højere Undervisningsanstalter uddannes.

O. A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 16:59:55 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free