Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Paul Bourget: Brev fra Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at det skal være bygget efter en særegen snævert begrænset
Formel, og hvis denne Formel udebliver, er Tilskuerne straks paa
Vildspor og hverken kan eller tør give deres Bifald til Kende.
For at tjæne som Mægler mellem dette Publikum og
Forfatterne, maatte Kritiken sætte sig-i Bevægelse, men atter her
gælder det samme, som er sagt om den dramatiske Kunst, det
foregaaende Slægtleds Mestre har ikke fundet deres Afløsere, og
Arven efter Sainte-Beuve er endnu ledig. Dermed skal ikke være
nægtet, at der jo findes meget gode Smagsdommere i Frankrig, •
men ingen af dem har naaet denne absolute Myndighed, som
Forfatteren til »Mandags-Feuilletonerne« besad, og som baade
behersker de skrivende Forfattere og det nydende Publikum.
Edmond Scherer er alt for negativ, og hans Fordom mod nogle
af Ungdommens Mestre, Baudelaire for Eksempel hindrer ham
i at have en fuld og afgørende Indflydelse. Francisque Sarcey,
hvis store Aabenhjærtighed og vidunderlige Deltagelse overfor de
unge Talenter har gjort ham afholdt af alle, der kende ham, har
ikke noget tilstrækkeligt klart Princip til at befrugte Aanderne.
Han indskrænker sig til paa bedste Maade at gøre de af de
unge, der særlig tiltale ham, bekendte. En anden Kritiker af
stort Værd, Ferdinand Brunetiére, der i »Revue des deux
mondes« har genoptaget Studiet af vore Klassikere, har ikke
op-naaet at faa den Indflydelse paa det ny Slægtled, som han paa
Grund af sine mange fortræffelige Egenskaber kunde fortjæne,
fordi han ikke har tilstrækkelig Sympati for vort Slægtled og
vægrer sig ved en Gang imellem at stille sig paa dets Standpunkt.
Andre Skribenter, som for Eksempel J. J. Welsz, der i to Aar
saa glimrende har besørget Feuilletonen i »Journal des Débats«,
ere komne for sent til Arbejdet til at kunne bemægtige sig
Herredømmet over Anskuelserne. Atter andre, som for Eksempel
Taine, har fordybet sig i historiske Studier, og Følgen er bleven,
at Kritiken i Frankrig for Øjeblikket nøjes med Enkeltskildringer,
der snarere gør den til en Protokolfører over Kendsgerninger end
til Herre over Smagen.
Det bedste af de Værker, der i Aar ere udkomne i denne
særlige Retning, er sikkert Catulle Mendés’s Bog: la légende du
Parnasse contemporain. Den indeholder i anekdotisk Form en
Skildring af den poetiske Genfødelse, der udviklede sig omkring
1860 under Théophile Gautiers Indflydelse, og er skreven i en
kvik og fortræffelig Stil. Catulle Mendés, der er en af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
