Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Paul Bourget: Brev fra Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ny Skoles bedste Forfattere, tog virksom Del i denne Bevægelse.
Skønt han endnu er temmelig ung, er det allerede 25 Aar siden
han traadte frem for Offentligheden. Han har afvekslende
udgivet Digte, der i høj Grad bære Inspirationens Præg, Dramer
i romantisk Form, Romaner^ Artikler af forskelligt Indhold og
endelig i Løbet af de sidste Aar yndefuldt formede Fortællinger
i en meget ejendommelig og koket Stil. Hans Bog om
»Parnasset« er en Samling Foredrag i den lettere Form, som kaldes
causeries, oprindelig holdte i Foredrags-Salen paa Boulevard des
Capucines. Læseren vil deri finde en livlig og træffende, om end
skitseret, Redegørelse for de vigtigste literære Personligheders
Ejendommeligheder, der høre til den Gruppe, som blandt sine
berømteste Tilhængere tæller Sully Prudhomme og Frangois
Coppée, for kun at nævne to af de mest bekendte Navne. Denne
Skole, »Parnasset«, har øvet stor Indflydelse paa den samtidige
Poesi ved at indføre en mere samvittighedsfuld Omhu for Formen, et
nøjagtigere Kendskab til fremmede Literaturer. — Som en Bogr
der indeholder oplysende Aktstykker om franske Journalisters Liv
under det andet Kejserdømme, maa nævnes Francisque
Sarcey’s Souvenirs de jeunesse. Den berømte Feuilletonist fortæller
deri om sin første Virksomhed i Paris, og hvorledes han begyndte
sit Arbejde i Pressens Tjæneste. Som man ser, nærme disse to
Skrifter sig til Arten: Bekendelser og fortrolige Meddelelser, men
det er dog de eneste kritiske Værker, som der i Aar er Grund til
at henlede Læserens Opmærksomhed paa.
Er der saaledes end ikke Tale om nogen Genfødelse af
den literære Kritik, saa vedbliver paa den anden Side den
historiske Kritik at lade høre fra sig, rigtignok ikke gennem ny Mestre,
men gennem to af de første blandt de ældre, nemlig Renan og
Taine. Den første har udgivet en Række Artikler under Titlen:
Nouvelles Etudes d’histoire religieuse, den sidste har fortsat sit
Arbejde om Revolutionen og føjet et fjærde Bind til Origines de Id
France contemporaine. Renans Bog viser ham som den, han
altid har været, en vidunderlig Dilettant paa den religiøse Følelses
Omraade, i Stand til i et fortryllende Sprog og med en sjælden
harmonisk Periodebygning at udtrykke Tanker, som han ikke
længer tror paa. I hans ny Bog er Artiklen om »Sankt
Fran-ciskus fra Assisi« et af de mest fuldendte Mønstre paa denne
Manér. Renan har i Kritiken indført noget nyt, som man kunde
kalde Vantroens Epikureisme. Han har midt under alle Nega-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
