Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Cand. mag. H. Schwanenflügel: Ludvig Holberg, et Festskrift af Georg Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
faldende Ejendommelighed.« Hans komiske Hovedpersoner blive
da Arts- og Standstyper, og »sjældnere faar han Livets hele
spillende Mangfoldighed i Individet med.« Men derved sker det
og-saa at »Pralhansens eller Spradebassens Type af og til træder
frem som et Kranie under Huden; og at det væsentlige og
almene i Hovedfiguren betones for drøjt«.
Denne Sans for det almenmenneskelige og humane driver
da ogsaa Holberg til blot at se Historien gennem Klassicismens
forstandsklare Briller: han hverken ævner eller attraar at »leve sig
ind i fjærne Landes og Tiders Følemaade og gøre sit eget
Sjæleliv til et med fremmede Folkeslags og Personligheders. Han er
som Historiker forbavsende lidt Psycholog og Digter.« Hans
historiske Stil er flydende, og han fortæller behageligt;
lidenskabsløst og omhyggeligt gør han sig Rede og giver Grunde for
Begivenhedernes Følge; men hvad der fattes ham er-paa den ene
Side Sanselighed paa den anden Side Sjæl; hvad han meddeler
er klart, men aldrig anskueligt, giver intet Billede. Man ser ikke
det for sig, som siges at ske; Fortælleren er ingen Maler. Og
paa den anden Side: da han jo kun fordi Begivenhederne ere
ham Hovedsagen saa væsentlig bliver Fortæller og pragmatisk
Forklarer, saa optræde Personlighederne i hans Historie kun for
Begivenhedernes Skyld, og er der end Liv og Handling nok, saa
er der i Grunden ingen Sjæle. Stilens Beskaffenhed medfører, at
den aldrig har et af de Ord, der pludselig, blinkvis aabne én
Indblikket i en Menneskesjæl.« Stærkest fremtræder maaske denne
Mangel i hans »Heltehistorier«, hvor han forskellig fra Plutark,
hvem han dog beundrer og efterligner, ikke sammenstiller
Personligheder, udsprungne af nærbeslægtede Nationer (Romere med
Grækere); men de mest uensartede Stormænd: Akbar med Czar
Peter, Muhamed med Zoroaster o. s. v. Hos Holberg tage de
sig alle ens ud »som i den samtidige franske Tragedie, hvor
Persere og Mexikanere ganske vare klædte som det Publikum, der
saa paa dem og ræssonerede ganske som det.« >
Men en Gang imellem afkaster Holberg det
romansk-klas-siske Panser, hvori han ellers bevæger sig saa let; »hans
Race-tilbøjelighed reagerer i ham, Nederlænderen i ham fra den halv
nederlandske Hansestad der oppe i Norge kommer op i ham, saa
skriver han et Stykke som »Jeppe paa Bjærget«; og her naar
han højest. Her har han med Geniets Myndighed og Kraft —
uden selv ret at føle eller vide det — sprængt den klassiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
