Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Cand. mag. H. Schwanenflügel: Ludvig Holberg, et Festskrift af Georg Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aandsform, forstaaet og fremstillet Menneskekarakteren uden
Abstraktion. Her er det han overtræffer sit store romantiske
Forbillede Moliére.c
Med Hensyn til de »Kilder« Holberg har benyttet tit at producere
sine komiske Hovedpersoner er Brandes den forste, der gør
opmærksom paa, at Holberg saa langt fra at undtage sig selv fra
at være komisk Æmne, tvært imod i Fortalen til Skæmtedigtene
erklærer, at han »finder hos sig selv adskillige solide Fejl, som
man kunde gøre smukke Comoedier over.« At han bar sigtet
til sig selv i »Filemon« er bekendt; »men,« siger Brandes,
»Skikkelsen bliver saa overrost, at den af lutter Fejlfrihed mangler
Liv«. Langt virkningsfuldere er det, naar han inkarnerer sig som
Henrik i »Maskeraden«. Her »har Holberg selv trukket i Liberiet
for til Gavns at ruske i de gamle Parykker«. Mindre korrekt
turde det være, naar Brandes søger at faa konstateret, at der
findes Lighedsglimt mellem »Jean de France«’s og Holbergs
Sympatier.
Rigtigt og med særlig Interesse har derimod Brandes, som
var den første her i Landet, der rejste Kvindespørgsinaalet,
fremdraget og belyst Holbergs Opfattelse af Kvindens naturlige
Stilling i Samfundet. Ti her viser den store Forfatter sig at
holde Jævnmaal med vor Tids betydeligste Kvindeemancipator,
Stuart Mili, og være hævet over Legouvés marvløse
Kvinderomantik. Netop fordi Holberg er saa blottet for Romantik som
muligt, finder han, at Galanteriet er en Fornærmelse mod Kvinden.
Men han drager til Gengæld heller ikke i Tvivl, at hendes Ævner,
saa snart de beskinnes af heldigere Vilkaars Sol vil kunne naa
op i Højde med Mandens, ja endogsaa i visse Retninger overgaa
dem. 1 Mønsterstaten Potu er en ung Jomfru Rettens Præsident
og berømt for sine vise Domme, og Niels Klim kommer til det
Resultat: »Hvad om Byfogdens Kone i Bergen sad i Retten i
Stedet for hendes Mand? . . Vor Lovkyndighed vilde vinde
derved, og Retfærdigheden rnaaske ikke saa ofte blive slaaet i
Ansigtet«.
Stor Ævne til at fremhæve det karakteristiske viser Brandes
i Skildringen af de Omgivelsers Latterligheder, Mangler og
Daar-skaber, som Holbergs Komedier gengive med et »Camera obscuras«
Nøjagtighed. Og her har Forfatteren ikke skyet det Besvær, det
maa have kostet ham, som ikke hidtil har gjort Specialstudier i
hin Periode, at oplede hvad der i vor trykte historiske Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
