Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Herman Bang: Teatrene. — Holbergforestillingerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Karakterer, hvis eneste Fejl er, at de kun indtage et mindre Rum.i Komedien.
Saaledes just med Leonard i .Maskeraden*. Han vilde blive et levende
Menneske den Dag. Fremstilleren gjorde ham til det, han er: en jovial
Bon-iiomme med et blødt Hjærte, til daglig genegen til at .leve* Livet og se det
rosa — helst naar han er udenfor Fru Leonards Skudvidde, for forstaar sig,
Manden er ingen Helt; — men overvældes han af Sorg, er Smerten voldsom
og rystende, selv om den maaske kun vil rase kort. Jeg ser ikke rettere,
end at Leonard er en konsekvent set Karakter, som det maatte være
taknemmeligt at give Kød og Blod. Fremstilleren bar imidlertid ikke andet at
undvære for ham end Masken og det traditionelle Kostvme. Det er en
Slags-Overkalkning af Figuren, der oftere finder Sted. Men det er paa Tiden, at en
nøjere psykologisk Forskning afkalker det holbergske Galleri ligesom de
moderne Kirke-Fornyelser kalder de gamle Helgenansigter frem paany bag
Protestantismens Hvidtning.
Det er vor Pligt at frede om vor Komedies Skaber baade ved at holde
i stræng Hævd alt af hans Værk, som vi modtog i rene og klare Linier, og
ved nøje Undersøgen at opfriske alt, hvad den rindende Tid udvidskede.
Traditionen stivner og dør. hvis den ikke faar til Indhold Slægtleds Liv efter
Slægtleds. Den lever af det Liv, som den giver os beriget tilbage.
Der — paa Nationalteatret og Folketeatret — hvorTraditionen blev iagttaget
og saaledes skænkede sin historiske Forklaring, blev Holberg-Forestillingerne i
al Fald lærerige. Dagmarteatret og Kasino havde opgivet alt Ævre og spillede
sig ud i det urimelige. Direktør Rasmussen bør undskyldes. En Skuespillers
Sygdom tvang ham til at opgive sit egentlige Program, og ban fejrede saa
Holberg, som kan kunde bedst, ved at lade sit Personale synge og danse. Han
burde kun have befriet Mesteren fra i „Et Solglimt* personlig at være til Stede
ved Festen.
Til at undskylde Dagmarteatrets besynderlige Forestilling ved jeg ingen
formildende Omstændighed. Direktør Andersen havde selv valgt „Didrich
Menschenskræk*, som spilledes, saa man troede sig hensat til Nykøbing paa
Mors. og Erik Bøghs „Efterkommer-Besøg*, der er kedsommeligt som en
Disputats og vidløst som en Beneficiant-Epilog. Et Fakkeltog tjente kun til at
belyse Elendigheden. Det eneste, der forsonede med denne fuldkomne
Stilløshed. var Fru Oda Nielsen. Henrivende som en af de smilende
Kvindeskikkelser fra Regentens Tid fremsagde hun en Prolog, og sang hun et Par
Viser med en snirklet og kælentvrippen Ynde. Hun var uforlignelig, men bar
sig ad som Feerne: hun kom blot for at forsvinde.
Folketeatret havde taget sig Festens Opgave alvorligere. Direktør
Abrahams gav en literær Forestilling, der skænkede os en Buket af komisk
Skuespildigtning i dygtig Kunst. Ved en Kraftanstrængelse var Personalet fort frelst i
Stilens Havn. Med en gammel Akademikus som Zinck i Spidsen spillede man
trøstigt les paa Plaulus, Moliére og Holberg og vandt en Sejr, der var Teatret
til største Hæder.
Forskellige Omstændigheder har hjulpet til at hidføre Resultatet. Hos
adskillige af Herrepersonalet gjaldt det overfor Holberg-Traditionen kun om
at kalde gamle akademiske og sceniske Erindringer til Live: en enkelt, som
ikke havde dette Hjælpemiddel, viste sig som født Holberg-Fremsliller; hele
mut-tn-*ein4 af Moliére havde Direktør Abrahams i frisk Minde fra Paris.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
