Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Kammerherre C. St. A. Bille: Parlamentarisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dette, der bærer Statsstyrelsens Princip, medens Kongens Opgave
højst kan være til en vis Grad at optræde modererende og
kontrollerende. Dette kan dog næppe siges med saa kategorisk
Bestemthed. Sætningen er skarpere udtrykt, end det behøvedes, og
giver et for blegt og mat Billede af Kongemagten i en parlamentarisk
Stat. Til Nød kan den passe paa en Stat som Grækenland, hvor
en nyvalgt Monark uden Støtte i en historisk Tradition og uden
sociale allierede er stillet lige overfor et paa bredeste Basis valgt
Etkammer, hvis Flertal, hvor lille og hvor vekslende det end er,
er afgørende for et Ministeriums Liv eller Død. Den giver derimod ikke
noget korrekt Billede af Tilstanden i England, hvor den nedarvede
Kongemagt er omgiven af Ærbødighed og baaren oppe af den
nationale Stolthed, hvor Forfatningen endnu, trods alle
Aar-hundredets radikale Reformer, hviler paa et aristokratisk
Grundlag, og hvor de historiske Partier, lige i Styrke og jævnbyrdige i
social Henseende, ere dannede ikke om flygtige Stemninger eller
om rivaliserende Ærgerrigheder, men paa Modsætninger, der ere
dybt begrundede i selve den menneskelige Natur. Statsstyrelsens
Princip bæres her utvivlsomt endnu, baade formelt og reelt, af
Kronen. Baade dens Initiativ og dens Modstandskraft
undervurderes, fordi der til dagligt Brug, under Tingenes rolige
Udvikling ikke er Brug for dein, men skulde det komme til en
Konflikt, vilde det snart vise sig, at Kronen formaar mere, end den
abstrakte Teori har udregnet.
Jævnlig vender hos Forfatteren det Udtryk tilbage, at
Ministeriet kun er et »Udvalg af Underhuset*. Det fremhæves, at
teoretisk er Kongens Ret til at udnævne og afskedige Ministre
aldeles ubegrænset, men at efter en Del Vaklen og efter megen
Modstand fra Kongemagtens Side har Praksis omsider taget den
Form, at Kongens Ret ogsaa paa dette Punkt er væsentlig begrænset,
»ja næsten svunden ind til en ren Formalitet«. Dette kan vel i
en vis Forstand siges at være sandt, men ogsaa denne Sætning er
dog langt mere kategorisk, end det virkelige Forhold hjemler, og
den bliver let vildledende for dem, som ikke ere fortrolige med
Englands politiske Liv. - Man maa i denne Henseende ikke
ubetinget fra det, som er sket i den sidste Generation eller to, drage
Slutninger til, hvad der kunde ske under visse givne
Forudsætninger, ikke fra Rettens faktiske Ikke-Benyttelse slutte til dens
Opgivelse eller Ikke-Eksistens. At et Ministeriums Afgang kan
fremtvinges af Underhuset, er uimodsigeligt. Ingen engelsk Re-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
