Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Kammerherre C. St. A. Bille: Parlamentarisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gering kan nu let tænkes at ville fortsætte sin Styrelse udover
en bestemt Viljeserklæring af Underhuset imod den, udover et
med et nogenlunde rimeligt Flertal vedtaget Mistillidsvotum for
Eksempel. Den kan skønne, at en Appel til Vælgerne gennem
Opløsning af Underhuset og nye Valg kan skaffe den Flertallet,
men brister Forsøget, saa vil den ikke gentage det, den vil træde
af. Kun under ganske særlige Omstændigheder vil Kronen
af-slaa at modtage Demissionen og kræve Ministeriets Ved bliven i nogen
Tid; saadanne Tilfælde ere indtrufne, ogsaa under Dronning Viktoria,
men i Længden er en Regering med ikkun et Mindretal i
Underhuset utænkeligt i England. Alle ere enige med Macaulay — saa
vel dette som et senere Citat er laant fra Hr. Holbergs Bog —
deri, »at det er bedre for Landet at have et daarligt Ministerium
end slet intet, og der vilde virkelig intet Ministerium være, hvis
den udøvende Magts forskellige Grene vare i Hænderne paa Mænd,
som Folkets Repræsentanter greb enhver Lejlighed til at haane
og fornærme«. I den negative Del af Processen maa det derfor
indrømmes, at Underhuset er den stærkeste Part. Anderledes
stiller det sig med den positive Del, Dannelsen af det nye
Ministerium. Selvfølgelig maa dette være beregnet paa at kunne
samle det Flertal, uden hvilket det legislative og parlamentariske
Maskineri ikke kan gaa, og det naturlige er derfor, at Opgaven
lægges i Hænderne paa den sejrende Oppositions Førere. Dette sker
ogsaa i Reglen, og det frembyder sjælden nogen Vanskelighed, baade
fordi jævnbyrdige personlige Kræfter saa godt som altid findes
hos begge Hovedpartierne, og fordi Oppositionen, i fuld
Bevidsthed om det parlamentariske Systems Krav, altid er yderst
omhyggelig for i sin Kamp at holde sig indenfor Lovens og
Traditionens Grænser, ikke at forskertse den oplyste offentlige Menings
Sympati og ikke at gøre større Fordringer, ikke opstille noget andet
Program, end den føler sig i Stand til selv at gennemføre som
Regering. Det er jo netop i denne Side af Sagen, at
Parlamentarismen har sin Betryggelse. Men Kronen staar dog ikke ganske
magtesløs, indskrænket til en enkelt Personlighed. Det kan hænde,
at en Politiker i den Grad staar som sit Partis Bærér og Fører,
at han er selvskreven til Hvervet, men ikke sjældent ere
Høvdingerne flere i Tallet, og Kronen har da et Valg, som igen faar
Indflydelse paa Ministeriets videre Sammensætning. Den Politiker,
hvem det overdrages at danne den nye Regering, maa selvfølgelig
have en vis Frihed til at vælge sine Kolleger, men det vil dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
