Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Kammerherre C. St. A. Bille: Parlamentarisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en fra alle Sider godkendt Tradition, gaa -over til at blive politisk
Problem. Ligesom den nemlig hviler paa en Mangfoldighed af
historiske, municipale, økonomiske og sociale Forudsætninger, der
ikke kunne forandres uden at svække dens Fundamenter, saaledes
er den betinget af en Kræfternes Ligevægt i det politiske
Samfund. Forstyrres denne i sin Grund, vil man faa at se, at ogsaa
selve det parlamentariske Mønsterland vil faa anti-parlamentariske
Krampetrækninger. En lignende Tilstand vil da indtræde som i
»Anarkiets« Periode i Begyndelsen af det attende Aarhundrede,
hvorom Macauley siger, at Underhuset blev aldeles ustyrligt,
misbrugte sin uhyre Magt med uretfærdig og uforskammet
Lunefuldhed, trodsede Konge og Lorder, Domstole og Valgene, krænkede
Rettighederne i Følge Magna Charta og »tilsidst gjorde sig saa
forhadt, at Folket var glad ved at søge Ly under Kronens og det
arvelige Aristokratis Beskyttelse imod det Tyranni, der udøvedes
af den Forsamling, det selv havde valgt«.
III.
Der er meget at lære i Retning af praktisk Statsret hos
det engelske Samfund. Mange fæste altfor ensidig deres Blik
alene paa Parlamentarismen, som de gærne ville have overflyttet
fuldt færdig til deres eget Land, hvad enten Betingelserne ere
tilstede eller ikke, men lukke Øjnene for andre Lærdomme. Et
sandt konstitutionelt Liv fødes ikke paa én Nat, det skabes ikke
ved en skreven Forfatning, ved »et Blad Papir«, men kræver en
organisk Vækst, en Opdragelse. Særlig vi danske bør ikke
glemme, at vi endnu gaa i Skole, at vi — ikke dette eller hint
Parti, ikke Folket alene eller Regeringen alene, men vi alle —
først ganske nylig ere komne ind under Friheden,’ og at vi trænge
haardt til den Opdragelse, som alene Erfaringen kan give. Tiden
fra 1848 til 1864 tæller ikke fuldt med; i denne Periode var
Hovedinteressen optagen af det store Spørgsmaal om Monarkiets
Bevarelse, af Kampen med Tyskland om Slesvig, og det indre
Forfatningsliv maatte træde i Skygge herfor. Først fra 1866
kunne vi datere den virkelige, af intet ydre Hensyn trykkede
konstitutionelle Tilstand. Det er mindre end tyve Aar, et kort
Afsnit af et Folks Liv, og det begyndte endda under en stærk
Dønning af de Landet overgaaede Ulykker, som længe hvilede —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
