- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
131

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Kammerherre C. St. A. Bille: Parlamentarisme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

og til Dels endnu hviler — knugende røver Sindene. Vi have
derfor ikke Lov til allerede at være utaalmodige, fordi Maskineriet
ikke ret vil arbejde, eller til at tabe Modet og Tilliden til
Fremtiden, fordi vi til en Begyndelse ere kørte fast. Det er sørgeligt,
at det er saa, og det burde ikke være, det er vort Land baade
til Skam og til Skade. Men nu er en Gang denne haarde
Prøvelse beskikket os, og alle vi, som mene det ærligt med Frihed
og Fremskridt, bør være rede til at lade os belære om, hvori
vore Synder bestaa, for at kunne rette dem og bane Vejen for en
bedre Tilstand.

Det Afsnit af Hr. Holbergs Bog, som handler om de
aar-lige Budgetforhandlinger i England, er godt at faa Forstand af.
Saa tidlig som i 1706 har Underhuset vedtaget en Resolution, der
forbyder at modtage Andragender om Pengebevillinger eller
Lovforslag om saadanne uden Kronens Samtykke, og denne Regel,
at alle Forlangender om Udgifter maa udgaa fra Regeringen, er
siden strængt fastholdt. Her er et Punkt, paa hvilket vi, Aar
for Aar i stigende Grad, stærkt forsynde os her hjemme. I
Begyndelsen af vort Rigsdagsliv hørte man af og til den Sætning,
at ingen Bevilling burde gives uden efter Ministeriets Anmodning,
og som oftest virkede Formaningen. Men i Tidens Løb er dette
forstandige Princip mere og mere skudt til Side, og jævnsides
med stærke Beskæringer af de forlangte Summer har Rigsdagen
taget Initiativet til Bevillinger. I Begyndelsen var det Bagateller,
et lille Beløb til et populært Foretagende, et Æreshonorar til
nogle fortjænte Mænd, men derfra er man kommen over til større
Ting, til helt nye Poster af principiel Betydning; Tilskudene til
Højskoler, Lønningstillæg af Statskassen til Kommunernes
Skolelærere, Understøttelserne til ældre Personer, som ville gaa til
Universitetet, og flere andre lignende Udgifter skyldes et i Rigsdagen taget
Initiativ. Den gamle Regel er nu helt glemt, den nye er sat i
System. Finansudvalget — der eksisterer intet Finansudvalg i
Parlamentet! — nøjes ikke med at udtale Ønsker om nye
Foretagender, overladende til Regeringen at optage Tanken, men
stiller selv Forslag baade om Udgiftsforøgelser og om helt nye
Poster; det er blevet et helt Naades-Sekretariat, til hvilket enhver
tyr, naar Administrationen efter de gældende Regler har givet
et Afslag. Regeringen finder sig som oftest deri, ja den arbejder
i Grunden denne nye Tendens i Hænderne; det er en Ytring,
som man mange Gange kan høre baade af Ministre og af Embeds-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free