Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Kammerherre C. St. A. Bille: Parlamentarisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fonnesbech, blev et Aar senere slaaet ihjel af Fællesudvalget; om
det mere eller mindre berettigede i dette Drab eller Snigmord
kan man have sin aparte Mening, men det er klart, at dets
Afgang var en Indrømmelse til Rigsdags - Parlamentarismen, en
Given efter for et af begge Ting udtalt Ønske.
Naar man sammenholder denne Udviklingsgang med den
Kendsgerning, at i de vekslende Regeringer ere de enkelte
Ministre saa godt som udelukkende bievne tagne fra det ene eller
det andet Ting, i alt Fald paa de militære Fagportefeuiller nær,
saa synes det uimodsigeligt, at vi vare ganske godt paa Vej til
at udvikle et parlamentarisk System, voksende naturligt frem af
Forholdene og stemmende med vore Vilkaar. Denne rolige og
jævne Udvikling blev forstyrret, da Parlamentarismen blev
proklameret som en bestemt forfatningsmæssig Ret, og da den
blev defineret som et særligt Privilegium for Folketinget. I
det store Venstre-Program fra 1870 hedder det: »Folketinget har
ubeskaaret bevaret sin Hovedindflydelse paa den for Regeringens
Førelse aldeles nødvendige Lov, Finansloven, med tilhørende
Be-vfllingslove; denne grundlovmæssige Forret giver Folketinget
Magt til at umuliggøre enhver Regerings Bestaaen.« Det er i
Virkeligheden om denne Doktrin, at hele det sidste Decenniums
Kamp drejer sig. Den er det, som fødte Finanslovnægtelsen i
1873, de gentagne Adresser fra Folketinget med de tilhørende
Protest-Adresser fra Landstinget; den skylde vi Krigserklæringen
paa Finansloven af 31te Marts 1877 og Svaret derpaa, den
provisoriske Finanslov af 12te April; til dens Ære har Visnepolitiken
spredt sin kolde og klamme Taage over alle vort Lands helligste
og vigtigste Interesser, forgæves mødt med en Række af
Opløsninger; i dens Navn sidder nu Folketinget og prøver, hvor nær
det uden Risiko kan gaa alle ordinære og ekstraordinære
Bevillinger, medens der fra modsat Side spejdes efter Berettigelse eller
rimelig Anledning til at indgive Patienten en ny Dosis Provisorium;
i Kraft af den er alt andet druknet i det ene Raab: »Væk med
Estrup!«, men for dens Skyld er det ogsaa, at Ministeriet bliver
siddende paa Trods, stærkt midt i sin Magtesløshed. Fiat
tloc-trina, pereat Dania!
Det er altid en stor Ulykke, naar der opstaar Strid om
rent abstrakte Teorier. Baade paa Religionens og Politikens
Omrade ophidses herved Lidenskaberne, og jo højere man kommer
op i Skyerne, desto vildere gaar det til. Jo mere man kan drage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
